Nu glæder jeg mig til at rejse hjem

Hver dag er der beboere på landets asylcentre, der får at vide, at de har fået afslag på deres ansøgning om asyl. Det er en svær besked at få, og det var det også for Phil fra Bangladesh. Men efter flere samtaler med Røde Kors´ hjemrejserådgivere, er han begyndt at glæde sig til at rejse hjem.
 
 

Susan Hoffmann / Marts 2017

Røde kors er der også for asylansøgerne, når det er svært. Sanne Andersen er én af i alt ti hjemrejserådgivere, der med uvildige, fortrolige samtaler hjælper afviste asylansøgere til bedre at forstå deres situation. En af de mange asylansøgere, hun jævnligt har talt med, er Phil fra Bangladesh, der skal have de sidste praktiske detaljer på plads inden hjemrejsen. Han smiler, da han får udleveret bagagemærker til kufferten: Jeg glæder mig til at begynde på et nyt liv hjemme i Bangladesh, siger han.

 

Små ting med Stor betydning

Ofte er det mindre ting, som de fleste andre tager for givet, der for afviste asylansøgere kan betyde, at tanken om at skulle rejse hjem bliver lidt nemmere at bære. For eksempel oplysningen om, at der er nogen til at tage imod i lufthavnen.

  • Modtagelse i lufthavnen er især vigtig, da mange er bange for det første møde med myndighederne i deres hjemlande, fortæller Sanne Andersen. Det giver tryghed, at der er styr på denne del, og at det er forudsigeligt, hvad der sker, når man ankommer, forklarer hun.

For 41 årige Phils vedkommende er det også altafgørende, at han ved, at der er et sted at være de første dage.

  • Jeg har en god ven hjemme i Bangladesh, som jeg er så heldig at have endnu. Han vil være der, når jeg kommer, og jeg kan bo hos ham den første tid, siger han.

De, der ikke er så heldige selv at kende nogen i hjemlandene, kan via Røde Kors netværket få hjælp på andre måder. I lande som Rusland og Kosovo har hjemrejserådgivningen en aftale med det lokale Røde Kors selskab, sådan at en lokal Røde Kors person kan være der til at tage imod i lufthavnen. Hjemrejserådgiverne samarbejder også med organisationen IOM, International Organization for Migration, der kan hjælpe med rejse-papirer og i nogle tilfælde også modtagelse i hjemlandene.

Men det kan også være andre mindre ting, der kan betyde meget for en afvist asylansøger, fortæller Sanne Andersen:

  • Det gør selvfølgelig en forskel for den enkelte, om man vender hjem i slidt og laset tøj og med tingene i en plasticpose, eller om man er nogenlunde ordentlig klædt og er udstyret med en kuffert som alle andre rejsende. I det hele taget oplyser vi om fordelene ved at vælge den frivillige hjemrejse. Det er ikke vores opgave at tage stilling – men som afvist asylansøger er det vigtigt at vide, hvordan scenariet er, hvis man udsendes med tvang, og hvordan det hele kan tilrettelægges noget mere værdigt og forudsigeligt, hvis man samarbejder. På den måde kan beboeren selv tage stilling på et oplyst grundlag. Og i de tilfælde, hvor beboeren vælger selv at rejse, da kan vi så hjælpe til med, at det bliver så værdigt som overhovedet muligt, forklarer Sanne Andersen.

Hun har netop udstyret Phil med navneskilte til kufferterne og en masse praktiske informationer: Om hvordan han vil få udleveret de nødvendige rejsedokumenter i lufthavnen af en person fra International Organization for Migration (IOM), om hvor mange kilo bagage, han må have med, og så at han selvfølgelig altid kan ringe, hvis der opstår problemer.

 

En ny chance

Noget af det, der også hjælper Phil med at have ro i sindet, er, at han har en idé, om hvordan han måske kan komme til forsørge sig selv. Han har nemlig for nylig deltaget i en workshop på Center Avnstrup, der handlede om smertelindring.

  • Vi lærte en hel masse om kroppens nervebaner, og om hvordan nogle former for massage og zoneterapi kan hjælpe. Vi fik et diplom, og jeg tror faktisk det er noget, som jeg gerne vil arbejde videre med, når jeg er vendt hjem, fortæller han.

Ifølge Sanne Andersen er netop fremtidsperspektivet helt afgørende for, om de mennesker, hun møder, er i stand til at tænke positivt om et fremtidigt liv i deres hjemlande.

Det er afgørende for dem, at de kan se en mulighed for at forsørge sig selv og deres familie. Derfor er netop den slags kompetencegivende forløb i høj kurs. Det kan godt være, at de ikke i traditionel forstand munder ud i en fin ny titel. Men de kan lære rigtig meget, og især kurserne med et diplom er i høj kurs, fortæller Sanne.

 

Ikke altid nemt

Det er langt fra alle samtaler, der går lige så nemt som samtalen med Phil fra Bangladesh.

  • Der er selvfølgelig rigtig mange svære rådgivningsforløb. Vi kommer typisk først ind i billedet, når der er kommet negativt svar fra Flygtningenævnet, og det endelig, negative svar kan være rigtig svært at acceptere, fordi man måske i lang tid har satset alt på en fremtid i Danmark. De fleste er jo dybt kede af det, første gang de taler med os, fortæller Sanne.

Sannes kollega på Center Avnstrup, Anette Holvik Suvatne, har for eksempel lige haft besøg af et bekymret forældrepar fra Libyen, der har fået endeligt afslag på asyl. Parret er statsløse palæstinensere og har to børn på henholdsvis fem og fire år. De har valgt selv at rejse frivilligt tilbage, fordi de ikke vil udsætte deres børn for en tvangsudsendelse. Men de er bekymrede for deres fremtidige liv, og de har også brug for at vide, hvornår de mon skal rejse tilbage til Libyen.

  • Nogle gange er det rigtig svært for beboerne at forstå, at en hjemrejse trækker ud, når nu beslutningen er taget. Især ser vi i øjeblikket, at det tager lang tid med Libyen, fortæller Anette. I den situation kan vi så ringe til rette vedkommende og få en forklaring. I dette tilfælde kunne jeg for eksempel fortælle dem, at det trækker ud med at få de nødvendige rejsedokumenter fra den libyske ambassade. Det kan godt være, at det er en kedelig melding at få, men så har parret da i det mindste fået vished for, at de ikke er glemt, forklarer Anette.

 

En efterspurgt rådgivningstjeneste

I løbet af 2016 har Sanne, Anette og deres kolleger talt med 447 afviste asylansøgere. De fleste af beboerne var fra Afghanistan, Irak, Iran og Somalia.

  • Det er helt tydeligt, at de alle har haft brug for at få klarhed i forhold til deres situation i det uvildige, fortrolige rum, vi kan give dem, fordi vi er en del af Røde Kors. Hos os kan de give udtryk for alle de bekymringer, de har og for alt det, de er bange for. Det betyder, at vores job til tider er meget krævende. Men det betyder også, at en mand som Phil kan rejse hjem på en tryg og værdig måde. Det gør en stor forskel for ham og hans syn på fremtiden i Bangladesh, og så giver hele indsatsen også mening for os, slutter Sanne Andersen.