Mine forældre lever! Og nu ved jeg, hvor min far er

Efter halvandet år alene på flugt er miraklet sket for afghanske Setarah. Gennem Røde Kors´ eftersøgningstjeneste i Danmark fandt hun først sin mor, og da hun lagde et billede op på Røde Kors´ Trace the Face-hjemmeside fik hun endnu en fantastisk nyhed: Hendes far og lillebror er i live, og de er i Tyskland.
 
 

31/03/2017 - Af Susan Hoffmann

                                                                                                            Uk _flag
Det er svært for Setarah at holde tårerne tilbage, da hun fortæller om, hvordan hendes familie blev væk fra hinanden under en barsk flugt fra Afghanistan i sommeren 2015. Som så mange andre flygtningefamilier skulle de med gummibåde fra Tyrkiet til Grækenland. Det viste sig at blive sidste gang i meget lang tid, Setarah havde kontakt til familien, der indtil flugten bestod af far, mor, en storebror med kone og tre små børn, en lillebror og hende selv.

  • Det var en helt forfærdelig, rædselsfuld nat, som har været et slags mareridt for mig lige siden. Vi skulle afsted midt op natten, og der opstod tumult og stor forvirring, da vi skulle ombord i bådene. Pludselig opdagede jeg, at resten af min familie var blevet placeret i nogle af de andre både. Jeg var simpelthen så bange, fortæller Setarah.

 

SPREDT FOR ALLE VINDE

På sejlturen over Middelhavet klyngede hun sig til håbet om at hun kunne finde familien igen, når de kom i land. Det viste sig bare, at flygtningene i de tre både ikke sejlede samme sted hen.

  • Min far og lillebror var i én båd, mor i en anden, og jeg i en tredje. I Grækenland brugte alle sammen lang tid på at finde hinanden, men uden held. Heldigvis fandt jeg et sted, hvor jeg kunne være i sikkerhed i nogle måneder, hvorefter jeg fortsatte rejsen på egen hånd, fortæller Setarah, der hele tiden var bange for, at hun helt havde mistet sin familie for altid.

 

  • Jeg var jo bange for, at de andre var druknet. Det hørte jeg jo jævnligt om. Hjemme i Afghanistan var min storebror blevet kidnappet af Taliban, og jeg aner ikke, hvad der er sket med ham, hans kone eller deres tre små børn. Jeg er virkelig bekymret for dem alle sammen. Efter bådturen var jeg konstant bange for, at jeg var helt alene tilbage, siger Setarah.

 

FØRST MOR, SÅ FAR OG LILLEBROR

Efter en svær rejse gennem Europa ankom Setarah til Danmark i september 2016.

  • Jeg rejste bare videre og anede ikke rigtig, hvor jeg var. Heldigvis var der nogen fra Røde Kors, der fortalte mig, at man kunne søge efter sin familie, og det skyndte jeg mig at gøre, fortæller den nu 18-årige afghanske pige.

Det viste sig at have afgørende betydning. Få måneder efter Setarahs ankomst til Danmark kunne Røde Kors´ Eftersøgningstjeneste fortælle, at hendes mor allerede var i landet. I dag er mor og datter genforenet og bor sammen i Røde Kors´ asylcenter i Jelling. Og miraklernes tid var ikke forbi endnu.

  • Her på Røde Kors´ asylcenter  i Jelling fik jeg at vide, at jeg også kunne lede efter familiemedlemmer på en anden måde med et eftersøgningsredskab på nettet, der hedder ”Trace the Face”. En af de ansatte hjalp mig med at sætte et billede op på siden, forklarer Setarah.

 

FAR OG LILLEBROR I TYSKLAND

I første omgang var hun slet ikke sikker på, at det overhovedet var umagen værd at sætte sit billede op blandt de næsten 4000 andre flygtninge i Europa, der eftersøger familiemedlemmer – lige indtil hun blev ringet op, mens hun var i skole.

  • Én fra Røde Kors´ Eftersøgningstjeneste ringede og sagde, at der var en reaktion fra én i Tyskland, der sagde, han var min far. Først troede jeg ikke rigtigt på det. Men så talte jeg selv med ham i telefonen, og det var som en gave fra Gud. Det var min fars rare stemme, som jeg kan huske, fra jeg var helt lille. Det var helt fantastisk. Nu har jeg jævnligt kontakt til både min far og min lillebror, der er sammen med min far i Tyskland.

 

  • Det eneste jeg drømmer om nu, det er at vi kan være sammen igen. Jeg elsker min familie, og jeg håber sådan at myndighederne snart vil lade mig og min mor rejse ned til min far og lillebror i Tyskland. Jeg kan næsten ikke vente.