Kvindepris til Røde Kors sundhedsplejerske

Sundhedsplejerske Katja Stage er en af første voksne i Røde Kors, som uledsagede børn og unge taler med, når de - typisk efter en lang, barsk flugt – når frem til Røde Kors´ Center Gribskov. I år bliver hendes arbejde hædret med ALT for damernes Kvindepris. Katja Stage
 
 

Tekst og foto: Susan Hoffmann - 7. oktober 2016

Kan du sove om natten? Det er et af de spørgsmål, som Katja Stage typisk stiller til børn og unge en af de første dage efter, at de er ankommet til Røde Kors´ modtagecenter for børn og unge, der er flygtet alene. Børnenes svar på dette og mange andre spørgsmål hjælper sundhedsplejersken til at finde ud af, hvilken slags hjælp, børnene har brug for.
-Man skal huske på, at den første sundhedsundersøgelse efter ankomst, ofte er en de første møder med en voksen, de kan have tillid til efter flugt. Derfor gør vi os umage med først at forklare børnene alt det, der skal til for at de kan være trygge. For eksempel skal de vide, at nu er de i sikkerhed, at alt er fortroligt, og at vores arbejde er at hjælpe dem, fortæller Katja Stage, der har arbejdet på sundhedsklinikken i Center Gribskov siden januar 2016.
Den første undersøgelse er med til at sikre, at nyankomne børn og unge, der er flygtet alene, får den medicinske og sundhedsmæssige hjælp de har brug for efter nogle ofte barske måneder på flugt. At det kræver ressourcer ud over det sædvanlige, var Katja Stage godt klar over, da hun begyndte som sundhedsplejerske i sundhedsklinikken på Center Gribskov. 

En ond drøm

Alligevel måtte hun tage en meget dyb indånding og love sig selv et par ting, da hun havde hørt de første beretninger fra børn efter flugt.
"Jeg havde siddet foran en afghansk dreng, der fortalte om, hvordan han havde set sin mor blive udsat for tortur og dræbt. Han havde det dér blik, som børn har, når de fortæller noget, samtidig med at de næsten beder én om at sige: Nej, det skete ikke. Det er bare en ond drøm," fortæller Katja Stage.
"Jeg blev selvfølgelig dybt rørt og skulle kæmpe for at bevare fatningen. Jeg kan huske, at jeg bagefter kiggede ud af vinduet rigtig længe og tænkte, at børnene jo netop ikke brug for at se en voksen, der ikke kan kapere det, de fortæller. De har brug for en person, der udstråler tryghed og handlekraft og en, der kan styrke børnene midt i det, der er deres virkelighed nu og her. Så nu har jeg lært mig en metode, så jeg kan udstråle det, de har brug for samtidig med, at jeg så også ved, at jeg også selv kan holde til den del af mit arbejde," forklarer hun.

Mange år endnu

Står det til 37-årige Katja, så skal hun kunne holde til arbejdet i mange år endnu. Lige siden hun voksede op i Allerød tæt ved Center Sandholm har hun nemlig tænkt, at det var de nyankomne flygtninge, der kommer til Danmark fra krige og konflikter i hele verden, som hun gerne ville arbejde med.
"Jeg har altid tænkt mest på børnene. Børnene, der kommer med vidt forskellige baggrunde og vidt forskellige kulturer. Det er dem, jeg gerne vil gøre en forskel for. Derfor tog jeg også en uddannelse som sundhedsplejerske umiddelbart efter min uddannelse som sygeplejerske. I ti år arbejdede jeg derefter med etniske familier Københavns Kommunes Nordvest kvarter, hvilket også var rigtigt spændende. Men jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg ville søge stillingen på klinikken i Center Gribskov, da jeg så stillingsopslaget," siger Katja. 

Det mest rørende 

En journalist fra ALT for damerne spurgte for nylig Katja om de mest rørende, overraskende og dejligste oplevelser ved hendes arbejde. Her er hendes svar på spørgsmålet om et rørende øjeblik:
- En af de oplevelser, som virkelig ramte mig, var en dreng på 13 fra Eritrea. Han havde været i konflikt med en af de andre drenge på centret og for at få ro på, tog jeg ham ind på mit kontor. Ligeså snart jeg fik ham ind, trillede tårerne bare ned ad kinderne på ham i afmagt og frustration, og jeg rækker ud og tager fat i hånden på ham. Vi snakkede i en halv time, men han slap bare ikke den hånd. Han kiggede ikke på den, for han var alligevel så stor, at han forsøgte at lade som ingenting, men han klyngede sig bare til den hånd. Det der helt tydelige behov for omsorg, trøst og nærhed, det var meget rørende.

Det mest overraskende  

"Hvor slemme ting, børnene oplever. I starten tænkte jeg, at på et tidspunkt så havde man hørt det værste, men der kommer bare altid en ny vinkel. Den afghanske dreng, der har set sin mor blive tortureret og dræbt. En somalisk dreng, der har mistet stort set alle sine venner undervejs, der både er tørstet ihjel i en ørken og druknet på den strabadserende sejlads over Middelhavet. Eller nogle som ender i umulige situationer – hvis du ikke sprænger den her bombe, så slår jeg din bror ihjel. Det kan man jo ikke vælge. Det er så uforståeligt, at de kan komme igennem de ting, og alligevel rejse sig op og komme videre."

Det dejligste

"Når det lige pludselig går et af børnene rigtigt godt. Hvis de får kontakt til et familiemedlem, eller en som troede hans bror var død, og så lige pludselig finder ud af, at han var ikke død alligevel. Sådan nogle oplevelser glæder mig virkelig meget. Det er jo ren solstrålehistorie, når der sker sådan noget, fordi de jo ellers er så alene i verden," slutter Katja Stage, der er meget stolt over at være en af de sygeplejersker, der bliver hædret med ALT for damernes Kvindepris.