Mød en asylansøger til åbent møde

Asig630x250
 
 

I Røde Kors får vi hver uge mange henvendelser fra skoleelever og studerende, der gerne vil møde og interviewe en asylansøger.

Derfor har Røde Kors Asyl nu, som en del af projektet Asylum Seekers Information Group, i daglig tale kaldet ASIG, oprettet et åbent hus arrangement, hvor interesserede kan få lov til at møde en asylansøger, og høre hans eller hendes fortælling og stille spørgsmål.

Kom til åbent møde på Sjælland

Der er åbent møde 12 onsdage fra januar til juni hos Røde Kors Asyl på Rosenørns Allé 31, 1970 Frb. C.

Åbent møde finder sted i kantinen fra kl. 15.00 –17. 00. Vi opfordrer til, at man kommer kl. 15.00, hvor der er fælles velkomst.

Under åbent møde vil der også være frivillige fra ASIG-gruppen til stede, der kan svare på spørgsmål om at være frivillig i Røde Kors, de nyeste indrejsetal, hvordan man klarer sprogbarrierer og meget andet.

Herefter er der åbent møde følgende onsdage fra 15.00 - 17.00:

  • 8. februar
  • 22. februar
  • 8. marts
  • 22. marts
  • 5. april
  • 19. april
  • 3. maj
  • 17. maj
  • 31. maj
  • 14. juni

Åbent møder finder sted på Rosenørns Allé 31, 1970 Frb. C i kantinen på 2. sal

 OBS: Husk tilmelding på  asigkbh@gmail.com – hvor du skriver, hvor mange I kommer.

 

Åbent møde i Jylland

Center Jelling holder åbent møde hele året.

Man har mulighed for at booke sig ind torsdage i ulige uger, hvor der er sat tid af fra klokken 10.00-12.00.

Man skal senest ugen før tilmelde sig til Sofie Munkholm på  somu@redcross.dk - hvor man skriver, hvor mange man kommer.

Adressen er Jelling Asylcenter, Søndervang 2, 7300 Jelling.

Alle deltagere mødes kl. 10 ved administrationsbygningen. Herfra starter en rundvisning på centeret sammen med asylansøgere fra ASIG-gruppen og centerets beboerråd.
Efter rundvisningen bliver der fortalt om livet på centret, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål.

 

Få besøg af ASIG 

Det er også muligt at booke en asylansøger til at komme og holde et foredrag. Læs mere om den mulighed og book her.