Danskundervisning med naturen som klasselokale

I efteråret 2016 har en håndfuld beboere fra Asylcenter Esbønderup tilbragt en lille uge i Gribskov. Her skulle beboerne både lære dansk og få større viden om den danske natur. Og heldigvis viste sig fra sin bedste side alle dagene.
 
 

Oktober 2016 / tekst og foto: Henrik Warburg – redigeret af Matilde Fenger Flindt

Der blev knoklet fra dag ét 

Base camp var bålhuset ved Kongens Bøge i Gribskov, hvor asylansøgerne i de første dage fremstillede deres egen grak. En grak er en trebenet taburet uden ryglæn.

For at lave deres grak skulle beboerne først fælde rafter, så skulle de afbarkes, og derefter saves til og samles. Næste punkt var at sætte et sæde af kernelæder på.

Efterfølgende skulle de også lave deres egen medestang, som er en simpel fiskestang. Til sidst skulle de sætte line og krog på, så medestangen kunne komme i brug.

Uventede gæster

For at man kan fiske, skal der selvfølgelig bruges orm. Så det måtte beboerne også i gang med at finde. Derfor stoppede vi ganske enkelt bilen, da vi kom kørende, og vores beboere gik ind til et hus, og bankede på, og spurgte om vi måtte grave i deres hønsegård, da der var en stor chance for, at hitte orm dér.

Det måtte vi godt.  Hver tyk og fed orm vi fik i spanden vakte  stor begejstring blandt beboerne, og der gik helt sport i at grave orm.

Kærlig motivation og forkælelse
Vores naturvejleder Jens-Erik fra Naturstyrelsen havde en forrygende indlevelse i vores beboere, og han var dygtig til at motivere dem.

Den sidste dag i Gribskov havde Jens-Eriks kone bagt boller til os, og Jen-Erik havde dækket op til et hyggeligt morgenbord omkring et bålsted ved den sydlige ende af Esrum sø.

Efter morgenmad gik en del af beboerne i krig med at udskære og grille de fisk, vi havde fanget. Vores beboere mente ikke, der var nogen ben i den opgave.

Vi havde både fanget sandart, aborre og bras. Og de blev stegt på bålet over sagte ild.

I mellemtiden forsøgte andre fra gruppen, at arbejde med grønsløjd. Grønsløjd vil sige  at snitte i frisk træ.
Naturvejleder Jens-Erik roste de deltagende beboere til skyerne, da han mente, de ganske enkelt var mønsterelever.

For mig, var det var en helt speciel oplevelse, at se disse voksne mænd, lege, pjanke og pjatte og fornemme hvordan de som et stjerneskud, oplevede et kort glimt af deres uskyldige barndomstid.

 Læs mere om center Esbønderup og de andre Røde Kors asylcentre her