Gå en tur og få et godt helbred

På asylcenter Segen på Bornholm fik beboerne sig en dejlig gå-tur i den store skov Almindingen, netop da årets første sne var faldet.
 
 

Januar 2017 / tekst og foto – redigeret af Matilde Fenger Flindt

På Bornholm har vi en smuk natur, og Danmarks tredje største skov Almindingen.

Der i udkanten af skoven ligger asylcenter Segen.

I det danske samfund er der mange aktiviteter, som vi gerne vil vise og lære nyankomne asylansøgere.
En af vores aktiviteter er gå en tur og gør noget godt for sit helbred.

Sjov og hygge i sneen 

Første tur tog vi i starten januar, hvor der var faldet sne. Og skoven var klædt så smukt i hvidt.

Efter få minutter begyndte alle at more sig i sneen og frem kom alle mobil kameraer, og der blev taget selfier i stor stil. Vi kom forbi en masse frosne søer og gik på stier, der snoede sig imellem grantræerne. Stemningen var helt i top, alle sang og indimellem fløj der snebolde omkring ørene på os Det var en glædens dag at se beboerne more sig sådan.

En gå-tur om ugen

Alle var fantastisk overrasket over hvor dejligt det var at gå tur, og glade for at komme ud i den store skov og se den flotte danske natur.
Fremover vil vi prøve at arrangere en gå-tur i skoven hver onsdag, så beboerne kan få lidt frisk luft og samtidig få rørt sig.