Det er et helt grundlæggende princip i den humanitære folkeret, at krigens parter skal skelne mellem civile og kombattanter og mellem civile genstande og militære mål. Dette kaldes distinktionsprincippet.

Civile må ikke angribes, så længe de ikke tager direkte del i kamphandlingerne. Civile genstande – huse, hospitaler, skoler, religiøse bygninger og steder, kulturelle og historiske bygninger osv. – må ikke angribes, så længe de ikke bruges til fjendtlige formål.

Af samme grund er der heller ikke noget – juridisk set – der hedder civile mål. Der er civile genstande og militære mål. 

• Det er forbudt at bruge civile som skjold for militære mål.
• Det er forbudt for soldater at lade som om, de er civile, ved for eksempel at skjule deres våben og bære civilt tøj, når formålet er at angribe nogen.
• Det er forbudt at angribe genstande, som er uundværlige for, at civilbefolkningen kan overleve: lagre med fødevarer, landbrugsområder, veje, jernbaner, telefonnet, vandforsyning, elektricitetsforsyning m.v.
• Det er forbudt at angribe dæmninger, diger og atomkraftværker, hvis angrebene kan medføre mange døde og sårede blandt civilbefolkningen.