Pest – den sorte død dræber stadig

Røde Kors inviterer sammen med Hanne Vibeke-Holst til et spændende fyraftensmøde, hvor frygt, død, etik og humanitært arbejde bliver diskuteret med udgangspunkt i sygdommen pest.

Det foregår onsdag den 22. november klokken 17-18, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø.

I Europa er pest en sygdom, vi forbinder med den mørke middelalder, hvor den slog millioner ihjel. Men andre steder i verden hærger den sorte død fortsat. Lige nu er der udbrudt en meget smitsom lungepest i Madagaskar, og hvert år ses der tilfælde af byldepest i for eksempel USA.

Hanne-Vibeke Holst har netop udgivet bogen, ’Som Pesten’, hvor en frygtelig influenza-epidemi kommer til Danmark. Det er op til den unge læge Karoline Branner at bekæmpe sygdommen, men der går hurtigt politik i den, og der er ikke medicin nok til alle.

I anledning af den nye bog, vil Hanne-Vibeke Holst lægge vejen forbi Røde Kors’ Frivillighus på Østerbro i København til et fyraftensmøde for at diskutere, hvad pest er for en sygdom, hvordan sådan en sygdom bliver relevant for et dansk publikum, og hvornår vi bliver bange.

Det gør hun sammen med Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl og læge fra Infektionsmedicinsk Selskab, Kim David. Anders Ladekarl vil fortælle om det aktuelle pestudbrud i Madagaskar, og hvordan Røde Kors arbejder med at inddæmme smitten. Kim David vil give et indblik i, hvad pest er for en sygdom, hvordan den smitter, og hvorfor den egentlig er så farlig.

Hanne Vibeke Holst

smiling Volunteer

 

Det er gratis at deltage, og man kan tilmelde sig her i formularen.

Tilmelding