Du har sikkert hørt de mange støttesange fra 80’erne eller blevet påduttet at spise op, fordi folk sulter i Afrika. Men der er faktisk en årsag til, at folk sulter - og at det altid er Afrika, der bliver ramt af sultkatastrofer og hungersnød.
Foto: Kasper Nybo
HVAD ER HUNGERSNØD?
Den officielle definition på hungersnød er, når der dagligt dør minimum to voksne eller fire børn pr. 10.000 mennesker af sult, samtidig med at minimum 30 % af befolkningen er akut underernærede, og mindst 20 % af alle familie har ekstrem mangel på mad. Men hvorfor er det ofte Afrika, der rammes af hungersnød?
Får kroppen ikke mad i længere tid, reduceres kroppens organer, fordi de ikke får næring nok, og kroppen bliver mere modtagelig over for sygdomme.
Et voksent menneske kan dø af underernæring efter 60 dage uden mad. De fleste dør dog ikke, fordi de ikke får nok at spise, men fordi de har svært ved at overvinde for eksempel lungebetændelse, mæslinger eller malaria.
I dag kæmper store dele af Afrika for at holde hungersnøden for døren.
FN erklærer oftest hungersnød i et land eller område, når følgende tre forhold finder sted:
Hver dag dør i gennemsnit to voksne eller fire børn per 10.000 indbyggere
Over 30 % af befolkningen lider af akut undernæring
Mindst 20 % af alle familier har ekstrem mangel på mad
HVORFOR SULTER AFRIKA?
I Afrika lever mange af deres afgrøder fra deres marker, men på grund af klimaforandringerne, ændrer vejrforholdende sig og det er en af årsagerne til at Afrika oplever gang på gang alvorlig tørke.
Tørke opstår, når et område får mindre nedbør eller har større fordampning end normalt. Tørkekatastrofer indtræder næsten hvert år i et eller flere steder i de subtropiske egne af verden. Dette er områder, som ligger i stabile højtryksområder og som altid har ringe nedbør, høj temperatur og stor fordampning.
Nedbøren er ofte koncentreret til korte perioder i løbet af året, og der er ofte stor variation i nedbørsmængden fra år til år.
På grund af vejrfænomenerne El Niño og La Niña, kan nogle Afrikansk lande opleve at regnsæsonen helt udebliver.
HVAD ER EL NIÑO OG LA NIÑA?
El Niño og La Niña er to ekstremer af en naturlig vejrcyklus i det tropiske Stillehav. Verden oplever i gennemsnit El Nino hvert fjerde år. La Niña opstår ofte som følge af El Niño. I et El Niño-år bliver havet cirka to til tre grader varmere end normalt ud for Sydamerikas vestkyst, mens det i et La Niña-år er køligere.
El Niño har store konsekvenser i et bælte fra Australien til Syd- og Nordamerika, hvor det fører til markante ændringer i vejrforholdene: Der bliver tørke i Australien og oversvømmelser i Syd- og Nordamerika.
La Niña har også betydning for vejret i det store område, men her er der tale om, at de eksisterende vejrforhold forstærkes: tørre områder får endnu mindre regn, mens det regner mere end normalt i områder, der normalt får meget nedbør. Derfor har både El Niño og La Niña stor betydning for tørken i store dele af Afrika.
Særligt lande, der er afhængige af en i forvejen sårbar landbrugsproduktion og husdyrhold er sårbare overfor tørkeperioder. Tørken udvikler sig sammenlignet med andre katastrofetyper som jordskælv, oversvømmelser og cykloner over en længere periode og berører oftest et større antal mennesker som resultat af de følgevirkninger, tørken bringer med sig. Derimod er tørkekatastrofer nemmere at forudse i god tid.
Der er mange alvorlige følgevirkninger er tørken, der ofte kan være fatale:
Sult og tørst (manglende adgang til vand, tab af husdyr, tab af afgrøder/høst)
Infektionssygdomme (underernæring øger risikoen for at få infektionssygdomme og kroppens evne til at modstå sygdomme, hvilket øger risikoen for at dø. Desuden kan mindsket eller ingen adgang til vand og sanitet øger modtageligheden overfor (og spredningen af) infektionssygdomme.)
Konflikt/borgerkrig som følge af mangel på vand og fødevarer
Fordrivelse af befolkningsgrupper/flygtningestrømme (internt og på tværs af grænser), når folk søger mod områder med vand, mad og flygter fra områder med sygdomme og/eller konflikter
KLIMAFORANDRINGER
Verdens fortsatte klimaforandringer vil øge risikoen for tørke i de subtropiske egne, heriblandt Afrika, Australien og det sydlige USA. Men hvor Australien og USA vil være i stand til at tilpasse sig ændringerne, vil flere afrikanske lande formentlig blive endnu hårdere ramt, end de hidtil har været, da de ikke har samme midler som USA og Australien.
Derfor afhænger de menneskelige konsekvenser følge af klimaforandringerne, i stor grad af, om vi bliver bedre til at takle problemerne.
OVERLEV TØRKEN
Klimaforandringer vil betyde at Afrika kommer til at opleve flere tørkeperioder. Derfor er det nødvendigt at hjælpe på længere sigt. Det kan fx være at udbedre kendskabet og brugen af tørkeresistente afgrøder.
Hos Røde Kors arbejder vi med at uddanne og give træning i, hvordan lokalbefolkningen bedst kan modstå tørkeperioder ved at dyrke de mest tørkeresistente afgrøder, og vi uddeler redskaber og såsæd til de tørkeramte familier.
Tørketolerant majs er en særlig type majs, der ved hjælp af forædlingsmetoder er udviklet til bedre at modstå tørke bedre end normal majs. Den særlige majs behøver mindre vand, hvilket gør den til en vigtig afgrøde for bønder i Afrika.
I de seneste år har Afrika oplevet meget hungersnød i forskellige dele af Afrika, som alle skyldes at landet har været ramt af tørke. Men hvilke tørker har været det værste for Afrika i nyere tid, og hvilke konsekvenser har de haft?
Malawi 2002: Den værste hungersnød i 50 år
I 2002 oplevede Malawi den værste hungersnød i 50 år. Malawis regering var blevet opfordret af Verdensbanken og den Internationale Valutafond til at sælge ud af deres oversydende kornreserver til Kenya, der manglede fødevarer. Derfor solgte den Malawiske regering 60.000 ton korn til Kenya.
Det viste sig at blive fatalt for Malawi, fordi netop det år udeblev regnen og høsten svigtede. Derfor kom landet ud i en omfattende fødevarekrise og en hungersnød, hvor der ifølge katastrofedatabasen EM-DAT blev registreret at 500 mennesker omkom af sult, og over 2,8 millioner mennesker sultede.
Sahel (Mauretani-en, Chad, Niger, Burkina Faso og Mali) 1968-1974: 100.000 mennesker omkom
Sahel er et smal zone, der strækker sig tværs over Afrika fra Atlanterhavet i vest til Det Røde Hav mod øst, mellem Sahara i nord og de fugtigere savanneområder, Sudan, mod syd.
Sahelbæltet strækker sig over en lang række lande syd for Sahara. Blandt andre Mauretani-en, Chad, Niger, Burkina Faso og Mali, der alle er blandt verdens fattigste. Området er næsten årligt ramt af tørke.
Vegetationen er busk- og græssteppe, der er betinget af en lang tørtid og en kort regntid. Regntidens længde aftager mod nord og varierer fra år til år. I de regnrige år giver Sahel livsgrundlag for en stor befolkning, men i tørkeårene må bønder og nomader i større eller mindre dele af regionen flygte.
Fra 1968-74 udeblev regnen og området blev ramt af en alvorlig tørke. Tørken fik fatale konsekvenser. Katastrofedatabasen EM-DAT registrerede at mere end 100.000 døde af sult og følgesygdomme.
Afrikas horn (Somalia, Etiopien, Djibouti, Eritrea og Kenya) 2010: Fødevarekrise og hungersnød
Både i 2010 og 2011 svigtede regnen Afrikas horn på grund af en usædvanlig stærk La Niña, som afbrød regntiden i to sæsoner - særligt Somalia, Etiopien, Kenya, Djibouti og Uganda blev hårdt ramt af en omfattende tørke, som førte til fødevarekrise og hungernød.
Tørken skabte en alvorlig fødevarekrise, som førte til hungersnød og kostede mellem 50.000 og 260.000 mennesker livet. Ifølge katastrofedatabasen EM-DAT omkom 20.000 mennesker af sult alene i Somalia og 4 millioner blev påvirket af tørken. I alt blev 9,5 millioner mennesker berørt af katastrofen, og det var den værste tørke Afrikas horn har oplevet i 60 år.
Især Etiopien og Kenya blev påvirket af tørken pga. de mere end 920.000 flygtninge, der flygtede fra Somalia, hvor tætte og overbefolkede uhygiejniske tilstande sammen med alvorlig fejlernæring førte til et stort antal døde.
HJÆLP MED AT BEKÆMPE SULTEN
Lige nu er 50 mio. mennesker i følge FN ramt af tørken i Syd- og Østafrika. Vi er til stede i de tørkeramte områder og uddeler fødevarepakker, såsæd og økonomisk støtte til familier, så de kan købe importerede afgrøder.
Alene i Malawi uddeler vi et dagligt måltid mad til 12.000 skolebørn. Men vi har brug for din hjælp for at kunne brødføde flere børn og deres familier.
Sult rammer børn hårdest og kan i værste fald koste dem livet. Hvis børn bliver underernæret, kan de få kroniske skader på de indre organer. Hjernen skrumper, nervesystemer skades og deres fysiske og sociale udvikling svækkes. De er også mere udsatte for smitte og sygdomme, fordi deres immunforsvar er nedsat.
Her kan du læse mere om hungersnød og sult i Afrika:
Vil du gøre mere for de mennesker, der er ramt af krig og katastrofer?
Som en fast bidragyder, så gør du stor forskel for hjælpearbejdet. Du får ambulancen frem, skaffer det rene vand, sikrer varme tæpper og den akutte hjælp til ofre. Gennem din faste støtte kan vi være der og redde liv. Hver dag, før, under og efter en katastrofe, verden over. Tak fordi du opretter dig til at gøre en forskel i dag.