Vind flødeboller og smoothies med Smid Tøjet Danmarks skolekonkurrencer

Konkurrence Smid Tøjet 2017
 

Igen i år lancerer vi sjove konkurrencer for de skoler, der samler tøj ind til Smid Tøjet Danmark 2017. Så tilmeld jer tøjindsamlingen og vær med i konkurrencen om flødeboller og smoothies til hele skolen. Det handler om tøj, kreativitet og gode oplevelser - og vi håber, at I vil være med!

 

Den store Smid Tøjet Skolekonkurrence 

Når I tilmelder jer Smid Tøjet Danmark 2017, er I automatisk med i konkurrencen om Spangsberg flødeboller til hele skolen. 

Vi præmierer de tre skoler, der samler mest tøj ind - én skole i Jylland, én på Fyn og én på Sjælland/øerne. Alt I skal gøre er at registrere jeres tøj senest d. 19. maj, så kører vi ud med flødeboller til de tre vinderskoler, der har samlet flest tøjsække ind.

Vinderskolerne udvælges i uge 21 og får direkte besked.

Sådan gør I:

 

  1. Tilmeld jeres skole
  2. Saml en masse tøj ind
  3. Registrer skolens resultat

Ønsker I at øge jeres tøjindsamling? Tilmeld også skolen som offentligt indsamlingssted, og invitér elevernes familier og lokalområde til at aflevere tøj på skolen - alt tæller!

Tilmeld skolen som offentligt indsamlingssted ved at sende en mail med skolens navn, adresse, kontaktperson og kontaktoplysninger til kampagneassistent, Pernille Mogensen: pemog@rodekors.dk.

 

Den sjove Smid Tøjet Krea-konkurrence

Vis os, at I sætter Smid Tøjet Danmark 2017 på dagsordenen. Vi præmierer den mest kreative og engagerede skole med smoothies til hele skolen fra Innocent Smoothies. 

Tag billeder af jeres tøjindsamling, vis os, hvordan I har dekoreret skolen, og fortæl os, hvordan I har gjort Smid Tøjet Danmark til årets sjoveste og mest lærerige oplevelse for jeres elever. 

I kan evt. lade jer inspirere af de aktiviteter, I finder i skolernes aktivitetskatalog. Download kataloget her: smidtøjet.dk/skoler/materialer.

Send billeder og en kort beskrivelse af skolens aktiviteter til kampagneassistent, Pernille Morgensen, senest d. 26. maj: pemog@rodekors.dk.

Vinderskolen udvælges i uge 22 og får direkte besked.

Sådan gør I:

 

  1. Tilmeld jeres skole
  2. Pynt op og inddrag eleverne i tøjindsamlingen gennem sjove og lærerige aktiviteter
  3. Tag billeder af jeres Smid Tøjet Danmark-aktiviteter
  4. Lav en kort beskrivelse af jeres Smid Tøjet Danmark-aktiviteter
  5. Send beskrivelse og billeder til: pemog@rodekors.dk