Kvittering

Tak for jeres registrering!

Vi er super glade for jeres deltagelse i Smid Tøjet Danmark 2017 og håber, at I har haft en sjov og hyggelig oplevelse med tøjindsamlingen. Har I taget billeder af jeres tøjindsamling, så send os dem gerne: tiage@rodekors.dk

Vi tager også gerne imod kommentarer og anekdoter og håber, at I vil bruge 2 minutter på at udfylde vores evalueringsskema, så vi kan gøre næste års tøjindsamling endnu bedre: https://da.surveymonkey.com/r/smidtoejet_arbejdspladser

Hvad sker der nu?

Har I samlet 10 tøjsække eller derover, afhenter vi tøjet i perioden 29. maj – 9. juni. Vi giver besked en dag i forvejen. Vær opmærksom på, at tøjet skal pakkes i poser eller sække og klargøres til afhentning i stueplan. Hvis I har mulighed for det, så hjælp gerne chaufføren med at få tøjet op i bilen – han har mange stop på sin rute :)

Har I samlet under 10 tøjsække, afleverer I tøjet i jeres nærmeste Røde Kors-butik eller Røde Kors-container. I finder en oversigt over alle Røde Kors-butikker og -containere på rødekors.dk smidtøjet.dk/#kort

Røde Kors sørger for, at jeres brugte tøj bliver til penge, som bruges til nødhjælp og socialt arbejde i verden og i Danmark.

Røde Kors sorterer tøjet og sørger for, at alt bliver genbrugt, så det bliver til mest mulig hjælp. Det gode og brugbare tøj bliver enten givet væk eller solgt i vores genbrugsbutikker over hele landet. Tøj, som ikke kan sælges i butikkerne, bliver solgt til udlandet enten som beklædning eller som råmateriale til tekstilfibre. Alt tøj kan bruges til at hjælpe mennesker i nød.

Se hvor tøjet fx har hjulpet.

Tak for tøjet – det er guld værd!