Se kortet over De Hvide Bussers rute, ved at trykke her!
Tryk her for at lukke kortet igen!
Foto: Nationalmuseet
Foto: Nationalmuseet
Februar 1944
Carl Hammerich sejler til Sverige i en fiskekutter for at præsentere sine første skitser om et korps af biler og busser for den norske diplomat Niels Christian Ditlef. Hans håb var, at det kunne blive til et fælles dansk-norsk projekt.
Tryk her for at læse mere
Februar 1944
Carl Hammerich sejler til Sverige i en fiskekutter for at præsentere sine første skitser om et korps af biler og busser for den norske diplomat Niels Christian Ditlef. Hans håb var, at det kunne blive til et fælles dansk-norsk projekt. Den norske eksilregering i London syntes godt om idéen, og Hammerich indviede derfor departementchef Koch i Socialministeriet i Danmark i planerne. Koch og Hammerich arbejder videre med at få fundet ud af, hvolke steder, der kunne stille med biler og brændstof, reservedele og mandskab.
Luk igen
Foto: Nationalmuseet
9. juni 1944
Socialministeriet med Hans Henrik Koch i spidsen anmoder officielt om oprettelse af en statslig depotkonto i Privatbanken med formålet at bidrage til en privat hjælpefond under Industrirådet og Dansk Arbejdsgiverforening.
Tryk her for at læse mere
9. juni 1944
Socialministeriet med Hans Henrik Koch i spidsen anmoder officielt om oprettelse af en statslig depotkonto i Privatbanken med formålet at bidrage til en privat hjælpefond under Industrirådet og Dansk Arbejdsgiverforening. Det var forinden blevet aftalt mellem Koch, Einer Dige i Finansministeriet og den fratrådte statsminister Vilhelm Buhl, at det skulle være den konto, som udgifterne til hjælpearbejdet skulle trækkes fra, selv om det principielt set var ulovligt. Det var fra den konto, de særlige Røde Kors-pakker blev betalt.
Luk igen
Foto: Nationalmuseet
23. juni 1944
Frants Hvass fra udenrigsministeriet og overlæge Eigil Juel Henningsen fra Sundhedsstyrelsen, der repræsenterede Dansk Røde Kors, ankommer til Theresienstadt for at besigtige lejren sammen med Maurice Rossel fra Den Internationale Røde Kors Komité.
Tryk her for at læse mere
23. juni 1944
Frants Hvass fra udenrigsministeriet og overlæge Eigil Juel Henningsen fra Sundhedsstyrelsen, der repræsenterede Dansk Røde Kors, ankommer til Theresienstadt for at besigtige lejren sammen med Maurice Rossel fra Den Internationale Røde Kors Komité. De bliver udsat for et bedrag. 17.500 fanger er sendt i døden i Auschwitz forud for besøget for at rydde ud. Alt i lejren er iscenesat og planlagt for at fuppe delegationen. De tre mænds rapporter tyder på, at det lykkedes. Men både historiker Bo Lidegaard og især historiker Hans Kirchhoff peger på, at deres rapporter skal læses som diplomati. De var klar over, at rapporterne ville blive læst af tyskerne, og skulle de have chance for at få hjælp frem til fangerne og måske endda få nogen ud, ville det kræve, at de officielt gik med på tyskernes bluffnummer. Hvor længe vil man samarbejde med bødler for at hjælpe ofre? Det er et evigtgyldigt dilemma.
Luk igen
5. september 1944
Carl Hammerich er tilbage i Stockholm. Han præsenterer det hjælpenetværk, han har stablet på benene sammen med Hans Henrik Koch i Socialministeriet, udenrigsministeriets Frantz Hvass, ...
Tryk her for at læse mere
5. september 1944
Carl Hammerich er tilbage i Stockholm. Han præsenterer det hjælpenetværk, han har stablet på benene sammen med Hans Henrik Koch i Socialministeriet, udenrigsministeriets Frantz Hvass, Serum Instituttets afdelingsforstander Johannes Holm kontorchef i Socialministeriet Mogens Kirstein, sekretær Finn Nielsen og hans kone Borghild Hammerich. Hjælpekorpset står klar med 400 frivillige og kan køre 6000 fanger hjem. Den norske kontorchef Juel siger, at korpset kan have ”uvurderlig betydning”.
Luk igen
Foto: Nationalmuseet
19. september 1944
2000 danske politi-folk bliver fængslet og deporteret til KZ-lejren Neuengamme 30 kilometer syd for Hamborg.
Tryk her for at læse mere
19. september 1944
2000 danske politi-folk bliver fængslet og deporteret til KZ-lejren Neuengamme 30 kilometer syd for Hamborg. Den 28-årige politimand Anton Guldbæk var blandt dem. ”Jeg blev først for alvor grebet af frygt, da jeg så de mennesker, der levdede som fanger i lejren,” skrev han i sin lommebog. ”Nok havde jeg hørt om, hvad der foregik i den slags lejre, men at konsekvenserne kunne være så tragiske, kom som et chok”.
Luk igen
23. september 1944
Stay Put! Den norske regerings forbindelsesofficer til den militære overkommando i London giver ordren i et notat, der indeholder retningslinjer. Bliv hvor I er. Alle grænser vil blive holdt lukkede.
Tryk her for at læse mere
23. september 1944
Stay Put! Den norske regerings forbindelsesofficer til den militære overkommando i London giver ordren i et notat, der indeholder retningslinjer. Bliv hvor I er. Alle grænser vil blive holdt lukkede. Ingen hjælpeorganisationer kan regne med tilladelse til at operere i områder kontrolleret af De Allierede. Årsagen var, at en afslutning af krigen stod over alt andet. Ordren var en spand iskoldt vand på alle planer om at hente fanger ud, før krigen var slut. Men planlægningen og forhandlingerne fortsatte både i Danmark og i Norge. Ifølge historiker Hans Sode Madsen foregik der allerede her sonderinger fra Ditleffs side rettet mod hans personlige bekendte greve Folke Bernadotte, som et forsøg på at skabe plan, mens det danske udenrigsministerium arbejdede for at lempe forholdene for danske fanger og give politifolkene status af krigsfanger. Socialministeriet fortsatte sin hjælp gennem Røde Kors pakker til danske fanger.
Luk igen
5. oktober 1944
Spørgsmålet om hvorvidt politimændene er krigsfanger bliver behandlet i Berlin.
Tryk her for at læse mere
5. oktober 1944
Spørgsmålet om hvorvidt politimændene er krigsfanger bliver behandlet i Berlin. Udenrigsministeriet har fremført, at politifolkene bør have rettigheder som krigsfanger jævnfør Genevekonventionen. SS-Obergruppenführer Kaltenbrunner ytrer, at en overførsel til KZ-lejren Buchenwald vil muliggøre dette
Luk igen
EPISODE 2: DEN FØRSTE BUS
I december måned 1944 kørte de første fire DSB-busser afsted mod lejren Buchenwald i Tyskland. Men busserne var udstyret med gasgeneratorer med bøgebrænde og kunne kun køre 30 kilometer i timen. Med ombord var sygeplejerske Maja Foget og læge Niels Juel Henningsen.
