Qnet - Bliv frivillig og støt en kvinde videre efter vold

Hjælp voldsramte kvinder videre i livet. Bliv en del af Qnet og gør en forskel for en voldsramt kvinde og hendes børn gennem nærvær og netværk.Ingen -hjaelp -til -ofre 630x 160

Hvad skal jeg lave?

Som frivillig i Qnet bliver du matchet med en voldsramt kvinde og støtter hende og evt. børn efter et ophold på et krisecenter. Det er fx gennem samtale, praktisk hjælp i den nye lejlighed, følgeskab til kommunen, en tur på café mm. Du er selv med til at skabe netværk og fællesskab med andre voldsramte kvinder gennem fx fællesspisning, en tur på museum, til Legoland eller ud i det grønne med madpakker.

Hvad får jeg ud af det?

Du vil opleve det meningsfulde i at hjælpe en kvinde i en socialt udsat livssituation videre i livet. Du vil blive del af et netværk af frivillige, bliver tilbudt relevante kurser, temadage og erfaringsudveksling.

Hvor lang tid tager det?

Som udgangspunkt skal du som frivillig i Qnet kunne afsætte to timer om ugen– hvilke dage og hvornår, aftaler du med den kvinde, som du hjælper. Desuden er der behov for at afsætte nogle aftentimer en gang om måneden til et fællesarrangement.

Bliv frivillig i Qnet