”Jeg ville på ingen måde være foruden”

Kenneth von Müllen var skeptisk, da hans kone Christine foreslog, at de skulle være venskabsfamilie for en flygtningefamilie. I dag ville han ikke undvære venskabet med syriske Yaser og Tahani. Et venskab, der både byder på grin og sætter gang i de alvorlige samtaler. Fredrikssund

Foto: Camilla Stephan.

I foråret 2015 tog Christine von Müllen til borgermøde, fordi Røde Kors i Frederikssund søgte frivillige venskabsfamilier til kommunens flygtninge. Da hun kom hjem igen, sagde hun til sin mand, Kenneth: ”Det er vi simpelthen nødt til.”

Kenneth var lidt mere skeptisk. Med to fuldtidsjobs og tre børn havde familien fra Frederikssund allerede rigeligt at se til.

”Jeg tænkte puha, hvordan skal vi få plads til det, vi har så travlt i forvejen,” forklarer Kenneth von Müllen.

Men Christine holdt fast, og familien blev matchet med syriske Yaser og Tahani Almaleh, samt deres tre børn Odai (11), Raghad (9) og Kosai (6).

”I dag ville jeg slet ikke være foruden,” siger Kenneth.

”Jeg synes, at det har været en super gave for os, og det håber jeg også, at det har været for dem.”

Meld dig som frivillig flygtningeven

Kommunikerede via Google Translate

Familien Almaleh er oprindeligt fra Syriens hovedstad, Damaskus. Her arbejdede Yaser som ledende revisor i et stort firma, mens Tahani gik hjemme med de yngste børn. Som politiske modstandere af præsident Assad blev familien tvunget på flugt. Yasers bil blev brændt, og tre af hans brødre dræbt.

”Vi flygtede på grund af børnene,” forklarer Tahani.

”Jeg ville helst være blevet i Syrien, men jeg var så bange for, at der skulle ske dem noget.”

Derfor befandt den syriske familie sig en sommerdag i 2015 i familien von Müllens have.

”De snakkede næsten ikke et ord dansk, så vi gik i gang med Google Translate,” husker Christine.

Hun har gemt den tegning, som de to familier brugte til at præsentere sig selv og deres navne. Især børnene var dog hurtige til at overkomme den sproglige barriere og begynde at lege.

Mød Dan der er flygtningeven

Åbner op for samtaler om krig

Netop børnene, Marius (14), Sander (12) og Charlie (9), var da også en af årsagerne til, at Christine meldte familien som venskabsfamilie.

”Jeg synes, det er mega vigtigt at lære børnene op i ikke at være bange for ”de fremmede”, så det bliver et os og dem,” siger Christine.

Og venskabet med den syriske familie har sat gang i mange snakke om situationen i Syrien og om at være i krig.

”Det at være i krig er jo helt fremmed for vores børn. Noget de ser i tv eller spiller i computerspil,” forklarer Kenneth.

I det hele taget spiller børnene en væsentlig rolle i de to familiers venskab. Odai, Raghad og Kosai er tit på besøg uden deres forældre, og som regel bliver der spillet fodbold eller Fifa.

”Vi har det bare sjovt sammen,” siger storebror Marius.

”Og vi glemmer hurtigt, at vi er fra forskellige lande,” tilføjer Sander.

Den syriske familie har også været med til flere fødselsdage og store begivenheder hos familien von Müllen.

”Det er hyggeligt, at de er med,” siger Charlie.

Vil du være ven med en flygtning?

Ligesom andre venskaber

Når de to familier er samlet, er det primært for at hygge sig. Kenneth og Christine hjælper med at oversætte eller forstå breve fra kommunen, men den sproglige barriere gør det stadig svært at tale sammen om tungere emner eller hjælpe endnu mere.

”De er mere en del af vores netværk, ligesom vores andre venner er. Der mødes vi jo heller ikke kun for at hjælpe hinanden, ” forklarer Christine.

Hun har blandt andet haft Tahani og to andre syriske kvinder med til damejulefrokost, og hele familien Almaleh har flere gange været med, når von Müllens sønner har spillet koncerter.

Selvom kommunikationen stadig kun fungerer på hyggeplan, så er hele den syriske familie meget glade for deres danske venskabsfamilie.

”Det er en meget sød familie, som vi respekterer meget,” siger Yaser.

”Vi elsker dem. Og vores børn er helt vilde med dem”

Børnenes tillid er særligt noget, som Kenneth og Christine håber, vil vare ved.

”De har jo ikke resten af deres familie her. Så jeg håber, at de ved, at hvis ting bliver svære, så er døren altid åben her,” forklarer Christine.