Familiecampen er et højskolelignende ophold for børnefamilier, der oplever manglende overskud, livskriser, økonomiske vanskeligheder eller social isolation. På familiecampen får børn og voksne redskaber til at løse konflikter i familien, til at kommunikere bedre sammen og inspiration til en sjov fritid.
Det skal du som frivillig
Som frivillig på familiecamp står du for at arrangere aktiviteter for børn, voksne og familier. Det er både sjov-og-spas aktiviteter, aktiviteter inden for konflikthåndtering, kommunikation i familien og aktiviteter, der styrker børns selvværd.
Vi søger særligt:
- Frivillige campledere, som har ledererfaring eller lederpotentiale
- Campfrivillige, som gerne har erfaring inden for det pædagogiske eller socialfaglige felt