Røde Kors Bagsværd

Genbrug Bagsværd

     Åbningstider:
     Mandag-fredag: 10.00-17.30
     Lørdag: 10.00-14.00

     Adresse:
     Bagsværd Hovedgade 141
     2880 Bagsværd

     Kontakt:
     Tlf. 21 79 11 99
     gladsaxe.butik@rodekors.dk

Bagsværd genbrugsbutik er en stor butik hvor der hele tiden kommer nye varer på hylderne.

Du kan gå på opdagelse i butikken og finde både tøj, møbler, køkkenting, boligartikler, elektronik, sko, billeder og meget mere. Vores frivillige personale står klar til at hjælpe dig, og tager med glæde imod dine egne genbrugsgenstande, når du skal af med dem.

Vi tager imod donationer i butikkens åbningstid. Aflever dette ved vores bagdør. Der er indkørsel fra Vadstrupvej, der står et hvidt skilt der peger mod indkørslen. Ved brug af GPS, søg på Pinievej 3

Vi tager imod tøj, sko, tasker, tekstiler, elektronik, cd’er og plader, sengelinned, glas, porcelæn og andet til boligindretningen.

Aflevering af møbler skal aftales på forhånd. Tag et billede af møblerne og send en sms til 2179 1199 eller mail til butikken. Så kigger vi på billederne og ser om det er noget vi kan afhente og har plads til. Da vi alle er frivillige i butikken, kan der godt gå et par dage før vi vender tilbage. Vi kan ikke garantere at afhentning sker inden for en uge.

Vi kører ud og henter møbler tirsdag og torsdag mellem 10 og 14. Af hensyn til vores frivillige chauffører, hentes der kun tunge møbler i stueetager, medmindre der er en elevator der kan anvendes.

Ved dødsboer, kan vi ikke garantere at vi tømmer boet. Vi vurderer hvad der kan sælges og tager kun dette. Småting som porcelæn m.m. skal være pakket ned i kasser. Vi pakker ikke ned i kasser.

Vi tager ikke imod:

  • Senge, sovesofaer (Ring til Ishøj genbrug, der gerne tager imod det)
  • Dyner og hovedpuder
  • Garderobe skabe
  • Store reolsystemer
  • Køkkener
  • Hårde hvidevarer