Med dette webinar ønsker vi at sætte spot på erfaringer, som unge-ledte organisationer og bevægelser har gjort sig de seneste år. Vi ønsker i fællesskab at diskutere, hvordan disse erfaringer kan danne grundlag for en endnu mere ambitiøs indsats for og med unge på sigt. Hvordan understøtter vi f.eks unges humanitære lederskab? - Ikke kun for eliten, men også for de mest udsatte og marginaliserede grupper, som rammes hårdest af humanitære kriser.
Webinaret bygger blandt andet på de nye Inter Agency Standing Committee Guidelines; Working for and with young people in humanitarian and protracted crisis, der blev lanceret i februar 2021[1]. Disse guidelines handler om meningsfuld inddragelse af unge, og understreger at unge både er en sårbar målgruppe og afgørende forandringsagenter - før, under og efter den humanitære krise, såvel som i den langstrakte udviklingsmæssige indsats.