Vi giver din gave videre
Du kan testamentere et beløb til Røde Kors. Dit bidrag går til vores humanitære og sociale arbejde både i og uden for Danmark.
Vidste du...
... at vi betaler en advokat for at udforme testamentet, hvis du ønsker at betænke Røde Kors.
... at din gave går ubeskåret til vores arbejde, da humanitære organisationer ikke betaler boafgift til staten.
... at danskerne hvert år testamenterer omkring 275 mio. kr. til godgørende formål.
Støtter du vores arbejde, er du med til at sikre, at vi kan rykke ud og hjælpe, når der er allermest brug for det. Og til dem, der har allermest brug for det. Under krige og katastrofer går det særligt ud over kvinder og børn. Og her står 186 Røde Kors-selskaber, medarbejdere og frivillige over hele verden klar til at hjælpe.
I Danmark gør vores 20.000 dygtige frivillige hver uge en kæmpe forskel for udsatte og sårbare mennesker - der er fattige børnefamilier, som har brug for støtte i hverdagen, ensomme, der har brug for besøg og børn, der har brug for tryghed og gode oplevelser. Ferielejre, besøgsvenner, venskabsfamilier og lektiehjælp er blot nogle af de aktiviteter, som skaber glæde og håb - og som gør den lille forskel, der i sidste ende kan blive den største.
Sådan gør du: Hvis du ikke har et testamente
- Tal med en advokat. Advokaten sørger for, at dit testamente overholder de lovmæssige krav og sikrer samtidig, at testamentet skræddersyes dine ønsker og behov.
- Når du sammen med advokaten har udformet testamentet, skal det underskrives hos notaren.
Sådan gør du: Hvis du har et testamente
- Du skal kontakte en advokat - det behøver ikke være den samme advokat, som har hjulpet dig med at oprette testamentet. Advokaten kan, med udgangspunkt i dit gamle testamente, lave de tilføjelser eller ændringer, som du ønsker.
- Samtidig kan advokaten også se dit testamente efter i sømmene, hvis der foreksempel er sket ændringer i dine familieforhold eller kommet nye arveregler.
Har du spørgsmål er du velkommen til at sende en mail til Mette Pind Jørum eller ringe på 3525 9214.
