Skattefradrag
Du får automatisk skattefradrag for dine bidrag til Røde Kors - men kun hvis vi kender dit CPR-nummer. Har du ikke oplyst dit CPR-nummer endnu, kan du gøre det her på siden.
Firma eller virksomhed?
Hvis du bidrager på vegne af dit firma, kan du også opnå fradrag. Du skal oplyse firmaets CVR-nummer i stedet for dit eget CPR-nummer. Reglerne for fradrag er de samme for firmaer som for privatpersoner.
- Fra i år får du fradrag for alle bidrag – også de første 500 kr.
- Det maksimale fradrag for 2012 er 14.500 kr.
- Kontingenter og varekøb er ikke fradragsberettigede
- Som udgangspunkt får du ikke fradrag for støtte-sms’er
Oplys dit cpr-nummer her, så vi kan sikre dig dit fradrag:
Oplys dit cpr-nummer her
Formularen er krypteret, så dine oplysninger sendes sikkert. Du kan også ringe til os på telefon 35 25 92 00.
Særlige regler for gavebreve
Et gavebrev er en aftale om at støtte med et fast beløb i mindst 10 år. Man vælger selv, om man vil støtte med et fast beløb eller en fast procentdel af ens indkomst. Man kan maksimalt fradrage 15 % af sin samlede indkomst – dvs. den personlige indkomst og evt. positiv kapitalindkomst. Dog vil man altid kunne få fradrag for op til 15.000 kroner årligt, uanset indkomstens størrelse. Hele det årlige beløb skal blot være indbetalt inden den 31. december.
Læs mere om gavebrev
