Service


Indhold

Foto: Tomas Bertelsen

Afrikas børn kan selv

Vi har fundet en række positive facts om børn i Afrika. For selvom Afrikas lande er hårdt ramt og mange mennesker er i nød, så findes der alligevel positive historier.

Maria Amrani

Oprettet: 19. august 2010

Mange steder i Afrika går det faktisk meget bedre end tidligere. I dag går flere i skole og færre afrikanske børn dør af sygdomme.

Er de afrikanske børn stadig sultne?

Nogle steder kan det være svært at få nok at spise, men I Angola er færre børn underernærede i dag end for 8 år siden. Det betyder, at børnene har mange flere kræfter til at gå i skole og få sig en uddannelse.

Går alle afrikanske børn i skole?

Over 90 procent af alle afrikanske børn starter i skole. I Etiopien bliver mange elever undervist på fladskærme af en lærer, som bor langt væk. Det lyder skørt, men i lande hvor der er langt imellem byerne og få lærere, er det en rigtig god idé. Verden har sat et mål om, at inden år 2015 skal alle børn have mulighed for at starte i skole.

Hvad vil afrikanske børn?

Måske det samme som dig? I hovedstaden Nairobi i Kenya vil skoleeleverne gerne være ingeniører eller læger og rigtig mange vil gerne arbejde med medicin eller i landets sikkerhedsstyrker.

Er der stadig børnesoldater i Afrika?

Ja, men antallet af børnesoldater falder. I FN’s børnekonvention står der, at det er forbudt for børn under 18 år at være med i krig og væbnede kampe. Derfor har mange af de afrikanske lande lovet at stoppe rekrutteringen af børnesoldater.

Læs mere om børnesoldater på vores temasite om krig

  • Opfyldte siden dine behov - giv din karakter
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • (5 er bedst og 1 er dårligst)

Øjeblik, gemmer...

Tak, din karakter er modtaget

Relateret indhold