Tørken kan skade en hel generation

Sultkatastrofen i Østafrika kan resultere i, at en hel generation rammes af varige fysiske og psykiske skader. Hurtig hjælp kan vende udviklingen.

Den værste tørkekatastrofe i 60 år kan risikere at ødelægge en hel generation med sultens langsigtede virkninger. Svær underernæring hos små børn og fostre kan give alvorlige udviklingsskader, der selv mange år ud i fremtiden vil kunne påvirke de udsatte. Der er blandt andet studier, der viser, at sult hos gravide mødre kan føre til asocial adfærd hos børnene i det unge voksenliv.
 
Indlæringsvanskeligheder og større risiko for udvikling af en række sygdomme er også på den lange liste af uheldige langtidsvirkninger af svær underernæring.

Små børn er særligt udsatte

Det kan blive til en meget uheldig udvikling, forklarer professor på Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet, Kim Fleischer Michaelsen:

”Dem, der bliver mest underernærede i sådanne situationer, kommer fra relativt ressourcesvage områder, og hvis man ikke kan rette op på dette og forhindre underernæring også i fremtiden, kan det få alvorlige langtidsvirkninger. Det drejer sig både om en øget risiko for alvorlige infektionssygdomme og dermed en øget risiko for at dø, men også på længere sigt om en forsinket udvikling og en øget risiko for livsstilssygdomme senere i livet.”

90 procent af hjernen udvikles hos børn, inden de er fyldt tre år, og idet denne udvikling kræver den rigtige næring, er helt små børn især udsatte og sårbare i forhold til sult.
 
”Hjernen bliver udviklet under graviditeten og i de første år, vi lever, så den skade, der kan ske fra fejlernæring i den periode, er stor. Vi mister en hel generation i de områder, hvor folk ikke er så velhavende,” forklarer Ruth Onango, der er professor og ph.d. i ernæring fra Nairobi Universitet.

De langsigtede konsekvenser af underernæring hos børn er et forholdsvis nyt emne i forskningen, hvorfor det er svært at sige noget om den præcise sammenhæng mellem sult og mental udvikling. Men der er en udviklingssammenhæng; den psyko-motoriske udvikling kan så at sige forsinkes eller sættes midlertidigt i stå, når kroppen ikke får næring.

Sultens onde cirkel

Sulten starter en ond cirkel i samfundet. Når en ny generation, som er negativt påvirket af sulten, vokser op, har de mindre overskud til at arbejde for at udvikle deres land. Derfor er sulten også på langt sigt med til at fastholde samfundet i fattigdom.

Med en sultkatastrofe i det omfang, der finder sted lige nu i Østafrika, risikerer man om 20 år at stå med en generation af unge mennesker, der er en del dårligere udstyret til at styre et land, end de ellers ville have været. Derfor er det meget vigtigt, at vi både kommer frem med nødhjælp nu, og tænker langsigtet i forhold til landenes sikring mod fremtidige lignende katastrofer.

“Hvis skaden først er sket, så går konsekvenserne ud over hele landets økonomi,” siger Ruth Onango.

I Somalia, hvor hungersnøden er størst, vurderes 3,7 millioner mennesker - næsten halvdelen af den somaliske befolkning - at være i en kritisk situation. Røde Kors er lige nu i Somalia i gang med at forberede og uddele nødhjælp til godt en million mennesker, men derudover er mange stadig i en kritisk situation. I nabolandene er situationen også fortsat kritisk.

”Vi står lige nu med 12 millioner mennesker, der ikke har adgang til mad, vand og basale behov. Hvis de ikke får hjælp hurtigst muligt, bliver de langsigtede virkninger af sulten uoverskuelige. Det er vores opgave at forsøge at hjælpe så meget, vi kan, nu og her, og på den måde mindske behovet for efterfølgende opretning af skader,” siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.

Den onde cirkel kan brydes

Heldigvis kan udviklingen vendes. Det, der skal til, er langsigtet nød- og udviklingshjælp. Blandt andet kan de udviklingsdefekter, der kan findes hos underernærede børn, afhjælpes ved hjælp af fysisk og psykisk stimulering og det, der i fagsprog kaldes terapeutisk næring – det vil sige mad, der indeholder al den næring, der skal til, for hurtigt at genoprette de mangler, der er opstået under sulten.

”Studier viser, at en uheldig udvikling på baggrund af underernæring kan ændres med den rigtige indsats. Man klarer sig meget bedre senere, hvis man bliver opernæret hurtigt og aktiveret fysisk og psykisk. Hurtig indgriben overfor både svært og moderat underernærede er meget vigtigt, og så må en sikring af tilstrækkelig ernæring også efter den akutte situation ikke glemmes,” forklarer Kim Fleischer Michaelsen.

Røde Kors arbejder netop for at redde liv og samtidig sikre en fortsat udvikling i de påvirkede lande. Og selvom arbejdet skal være langsigtet og sikre fremtiden, kan man godt sige, at det haster.

”Det praktiske arbejde med at mindske tabene og skaderne på lokalsamfund og mennesker på Afrikas Horn lige nu, er, selvom det er en kæmpe opgave, en meget mindre opgave end den, der vil komme ud af ikke at hjælpe. Det er muligt for os et langt stykke hen ad vejen at bryde sultens onde cirkel, hvis vi har midlerne,” siger Anders Ladekarl.