Lone levede med volden

Den 66-årige Lone Keller har levet i to voldelige parforhold. Hun bebrejdede sig selv for volden og fik i mange år ikke talt med nogen om det. Men i sidste ende skulle terapi blive hendes redning.

Første gang Lone Keller fik bank af sin tidligere mand var efter en fest i Nordsjælland, hvor hun havde danset med hans ven. Og selvom Lone Keller blev bange, meldte hun ikke volden til politiet.
 ”Jeg tror bare ikke, jeg kunne acceptere, det der var sket, og jeg var jo forelsket i ham,” siger hun i dag.

Hun fortalte sine sønner på ni og 11, at hun havde slået hovedet mod instrumentbrættet i en hård opbremsning. Og den samme historie fik kollegerne.
”Det værste, der kunne ske var, at jeg skulle indrømme, at jeg var blevet slået. Jeg skammede mig helt vildt over det, og der var ingen, der måtte opdage det,” siger Lone Keller.

Der var ingen, der spurgte, om hun blev slået af sin mand, og i tre år levede Lone Keller i det voldelige forhold. På trods af mandens mørke sider, købte hun senere hus med ham, fordi hun troede, at alting så ville blive bedre.

Ydmygelser kommer snigende

Dagligdagen bestod ikke kun af fysisk afstraffelse. Langsomt kom de psykiske ydmygelser
snigende og blev værre og værre i takt med, at Lone Keller accepterede dem. Han hævede for eksempel penge på deres fælles konto, uden at hun vidste det.

Men da de en dag fik brev fra banken om, at de skyldte en halv million, og huset ville ryge på tvangsauktion, hvis de ikke betalte, besluttede hun at gå. Og så skulle man måske tro, at det også var slut med volden i hendes liv. Men Lone Keller fik aldrig talt om ydmygelserne, og knap ti år efter havnede hun i et nyt voldelige forhold.

”Jeg var tiltrukket af en bestemt slags mænd. Og jeg kunne ikke gennemskue, at de charmerende og varme fyre også havde en mørk side i sig. I dag tænker jeg nogle gange, at jeg måske aldrig var faldet for den anden voldelige mand, hvis jeg havde fået noget psykologisk hjælp efter den første.”

Bebrejdede sig selv

Lone Keller var sammen med sin anden voldelige mand i to år. Og deres hverdag svingede med hendes egne ord som et pendul mellem himmel og helvede. Han kunne invitere hende i teatret, være romantisk, vidende og karismatisk, men også finde på pludselig at stikke hende en lussing, mens hun kørte bil.

I dag synes Lone Keller, det kan lyde grotesk, at hun kunne ende i et nyt voldeligt forhold og blive der i to år. Men skammen betød, at hun ikke kunne turde tale med nogen om, hvad hun oplevede.
”Jeg gjorde ikke noget ved det, når han lavede et overgreb. Ubevidst tog jeg skylden for det.”

Men efterhånden kunne hun ikke holde det inde længere. Derfor tog hun beslutningen om, at hun selv måtte gøre noget, hvis hun ville have det bedre. Hun købte et par selvhjælpsbøger og kom med i en gruppe, der skulle skrive speciale om parforhold. Her fik hun tilstrækkelig indsigt til at kunne tage det endelige skridt væk fra den slags mænd, hun var tiltrukket af.