Ingen hjælp til voldsofre
Mænd, der banker konen, kan få psykologhjælp. Det kan kvinden, der modtager tæskene, til gengæld ikke. Røde Kors og eksperter anbefaler en lovændring, der sikrer voldsramte kvinder psykologhjælp.
Fakta:
• 28.000 kvinder bliver hvert år udsat for vold af deres partner
• 75 procent af børnene på krisecentrene har oplevet, at mor er blevet udsat for vold
• 97 procent af mødrene har oplevet psykisk vold
• 19 procent af kvinderne flyttede i 2009 tilbage til voldsudøveren efter krisecenteropholdet
• Hvert år bruger samfundet en halv milliard kroner på konsekvenserne af vold
• De voldsramte kvinder koster samfundet 95 millioner kroner om året i tabt produktivitet
Det mener Røde Kors
Voldsramte kvinder skal have ret til et offentligt tilbud om psykologstøtte i forbindelse med deres ophold på et krisecenter. I 2008 og 2009 udvidede Folketinget loven, så børn i dag har ret til mellem fire og 10 timers gratis psykologhjælp i forbindelse med deres mors ophold på et krisecenter. Vi anbefaler, at voldsramte kvinder får ret til det samme.
Folketinget har afsat penge til at hjælpe voldsmænd og børn i voldsramte familier. De kan få psykologhjælp, hvis de ønsker det. Til gengæld er der ingen psykologhjælp at hente for den kvinde, der er offer for volden. Det skal der laves om på, mener vi i Røde Kors.
”Sidste år var vi i kontakt med ca. 500 voldsramte kvinder i hele landet. Og over halvdelen af dem efterspurgte psykologhjælp, så de kunne komme videre, ” fortæller Anne Karen Ursø, der er konsulent for Røde Kors’ kvindenetværk Q-net.
Netværket hjælper voldsramte kvinder, når de forlader krisecentrene og skal have en normal hverdag til at fungere.
”Det vil kunne gavne både kvinderne og deres børn, hvis kvinderne havde ret til gratis psykologhjælp,” siger Anne Karen Ursø.
Og hun bakkes op af Else Christensen fra Det Nationale Forskningscenter for velfærd:
”Hvis man virkelig vil hjælpe børnene, må man også hjælpe den vigtigste omsorgsperson i deres liv,” siger hun.
Voldsramte kvinder koster dyrt
Else Christensen har i mange år beskæftiget sig med at undersøge følgevirkningerne af vold. Hun er blandt andet forfatter til flere rapporter om den psykologiske indsats i forbindelse med kvinders ophold på krisecentre.
”Jeg kan faktisk ikke se nogen argumenter for, at kvinderne ikke skal have et retskrav på psykologbehandling. De her kvinder er i en krisetilstand, som de risikerer at blive i resten af livet, og den tilstand kan ganske kortvarig psykologbistand hjælpe dem ud af,” siger hun og påpeger, at kvinderne har lettere ved at ryge ud af arbejdsmarkedet pga. for mange sygmeldinger, hvis ikke de får hjælp.
Karen Helweg- Larsen, der er medforfatter til Statens Institut for Folkesundheds seneste rapport om emnet, ’Voldens pris’, siger:
”Vi ved ikke, præcis, hvad det betyder samfundsøkonomisk at give kvinderne psykologisk hjælp. Men man kan da have den formodning, at nogle af de samfundsmæssige følgevirkninger, der skyldes vold, vil blive færre ved at sikre psykologbehandling til kvinderne. Vi ved, at det er dyrt, at kvinder bliver uarbejdsdygtige og går på overførselsindkomst.”
Har ikke råd til psykologsamtaler
På landets krisecentre forsøger man lige nu at hjælpe kvinderne på trods af, at de ikke har retskrav på psykologhjælp. Et lille antal får hjælp gennem fonde, og det er desuden muligt at få tilskud til psykologbehandling, hvis man går gennem sin egen læge. Men Birgit Sønderberg, der er formand for Landsorganisationen for krisecentre påpeger, at man ikke kommer uden om en egenbetaling.
”Det er mange penge for vores kvinder, hvis de skal betale 400 kroner for at gå til psykolog,” siger Birgit Sønderberg.
Hun skønner, at det kun er cirka halvdelen af de 2000 kvinder, der hvert år kommer på krisecentrene, der ender med at modtage psykologbehandling.
”Jeg mener, det er en situation, hvor samfundet burde stille midlerne til rådighed. Vi ved, at husly, støtte og omsorg ikke er nok til at bryde voldens cirkel. Psykologbehandling er en vigtig del af den pakke, der skal afbøde følgevirkningerne og hjælpe kvinderne i gang igen, ” siger Birgit Sønderberg.
