De fattige dør af livsstil
Kræft, diabetes og hjerteproblemer er et stigende problem i fattigste lande. Og det får fattigdommen til at vokse.
De fleste forbinder nok sygdomme i verdens fattigste lande med malaria, hiv og tuberkulose.
Men selvom de stadig dræber millioner af mennesker, er livsstilssygdomme som kræft, diabetes og hjertekarsygdomme ifølge WHO i dag den hyppigste årsag til dødsfald i alle dele af verdenen undtagen Afrika.
Afrikanerne vil til gengæld opleve den største stigning frem mod 2020. Og i 2030 vil livsstilssygdomme være den mest almindelige årsag til dødsfald på det afrikanske kontinent.
Syg af byernes livsstil
Ifølge WHO skyldes problemet blandt andet den stigende urbanisering, hvor flere og flere flytter fra land til by i håbet om et bedre liv – over halvdelen af verdens befolkning bor nu i byerne.
”Livet som fattig i byerne byder på dårlig, fed og forarbejdet mad, for lidt frugt og grøntsager og for lidt motion. Og bedre adgang til cigaretter og alkohol, siger Susanne Volqvartz, som leder den danske NCD-Alliance - en international sammenslutning som arbejder for at bekæmpe livsstilsygdomme i ulandene.
”Så får folk diabetes, og det øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. Kræften kommer lidt langsommere,” siger Susanne Volqvartz og tilføjer, at sundhedsvæsenet i ulandene ikke er gearede til at håndtere disse sygdomme.
Sygdomme skaber fattigdom
Ifølge WHO havner 100 millioner mennesker hvert år i fattigdom på grund af livsstilssygdomme – for de rammer ofte mennesker i den arbejdsdygtige alder. Og det har store konsekvenser for hele familien, forklarer Susanne Volqvartz.
Flest dør i ulandene
De fattigste lande er hårdest ramt. Hvert år dør 36 millioner mennesker af en livsstilssygdom, og 80 procent af dødsfaldene – 29 millioner mennesker – sker i lav- og mellemindkomstlandene.
”Du kan ikke arbejde, hvis du har fået amputeret et ben. Eller sidder som en grøntsag efter en blodprop. Og så kan du ikke forsørge din familie. De er i forvejen fattige, mister nu en forsørger og skal derudover købe medicin.”
Ofte ved de fattigste i ulandene for lidt om symptomerne på eksempelvis diabetes. Derfor kommer mange først, når sygdommen har spredt sig. Og så er der større risiko for komplikationer som amputerede lemmer, nyreproblemer og blindhed.
