Vågetjenesten har vokseværk
Den første vågetjeneste så dagens lys i 2005. Siden er flere og flere Røde Kors afdelinger begyndt at hjælpe døende i de sidste timer. I dag findes der 62 vågetjenester landet over – for behovet er stort.
I selskab med døden
• I 2010 vågede Røde Kors’ vågekoner 3.545 timer sammen med døende.
• 316 døende havde i 2010 en vågekone i de sidste timer.
• Mænd kan også være vågekoner – dem findes der ti af i vågetjenesten.
Når døden nærmer sig, er det rart at have en hånd at holde i. Og flere og flere vil gerne hjælpe døende godt på vej til den sidste rejse – det oplever Røde Kors.
I 2010 havde Røde Kors 323 frivillige vågekoner, mens tallet var vokset til 540 i 2011.
Stort behov
Vågetjenesten startede i 2005. I dag er der 62 vågetjenester landet over, og det er den hurtigst voksende sociale aktivitet i Røde Kors.
”Vi kan mærke, at der er et stort behov, når vi starter en ny vågetjeneste op. Så snart kommunerne og plejecentrene hører om den, kommer der rigtig mange henvendelser. Nogle steder kan de frivillige næsten ikke følge med,” siger Lisbeth Ott-Ebbesen.
De frivillige vågekoner deltager ikke i fysisk pleje af den døende, men tilbyder udelukkende selskab, omsorg og en hånd at holde i.
Tid til døende
De frivillige er oftest kvinder i alderen 51-81 år, som har erfaring med døende mennesker fra deres arbejde – især sygeplejersker og sosu-assistenter.
”De har i deres arbejdsliv oplevet, at de ikke havde tid nok til at tage sig af døende og give dem den tid og omsorg, de gerne ville. Derfor melder de sig nu som frivillige vågekoner,” siger konsulent i Røde Kors Lisbeth Ott-Ebbesen.
”Vores frivillige fortæller, at man som plejepersonale får mere og mere travlt. Der er ikke tid til at sætte sig ned en halv time med en dødende. Og som professionelle ved de, hvor vigtigt det er, hvis den døende ikke har nogen pårørende,” siger hun.
