Frivillige fra Syrisk Arabisk Røde Halvmåne ankommer til Bloudan. Foto: SARC / I. Malla
Frivillige fra Syrisk Arabisk Røde Halvmåne ankommer til Bloudan. Foto: SARC / I. Malla

Hjælp er nået frem til Syrien

I de syriske byer Homs og Bloudan deler frivillige fra Røde Halvmåne nu mad, medicin, tæpper og hygiejnefornødenheder ud til tusinder af mennesker, der er berørt af den tiltagende urolige situation i området.

  • RSS
  • Print
Af Camilla Simonsen - 20.02.2012, 14:05

I løbet af den sidste uge er Syrisk Røde Halvmåne nået frem til byerne Homs og Bloudan med bl.a. mad, medicin og tæpper til tusinder af mennesker.

Støt hjælpearbejdet i Syrien

Men situationen i Syrien er ikke let, forklarer Marianne Gasser, chef for Internationalt Røde Kors i Syrien:

”Vi er meget bekymrede over konsekvenserne af uroen fra et humanitært synspunkt og over den nuværende forværring af situationen. Det er befolkningen, og især de sårede og de syge, den voldelige situation lige nu går værst ud over,” siger hun.

Tusinder på flugt i Syrien

Tusinder af mennesker har samlet sig i Bloudan efter at være flygtet fra uroligheder i den nærliggende by Al-Zabadani, 50 km nordvest for hovedstaden Damaskus.

”Syrisk Røde Halvmåne og deres lokalafdelinger i de ramte områder samt mange frivillige gør et imponerende arbejde med at afhjælpe behovene blandt de familier, som er ramt af urolighederne,” siger Karin Eriksen, der er udsendt af Røde Kors i Danmark.

Vores arbejde foregår ud fra principper om neutralitet og upartiskhed, og vi deler den humanitære hjælp ud til dem, der har behov.

Fortsat støtte til sårede i Syrien

Siden starten af urolighederne i Syrien i marts sidste år har vi hjulpet de sårede i de områder, der er påvirket.

Vi har blandt andet gennem støtte til ambulancer og træning af flere førstehjælpere, som hjælper de sårede i de ramte områder.

LÆS OGSÅ: Røde Kors samler ind til Syrien

Sådan kan du også støtte


sms SYRIEN til 1414 og støt med 150 kr. + alm. sms-takst. Beløbet betales over telefonregningen.

Giro 772 94 99
 
Bank 9541 7729499

Start egen indsamling
Gør en livsvigtig forskel for mennesker her og i verden