Malisk miljøprojekt ruster mod tørke
12 år efter Røde Kors stoppede kontakt og økonomisk hjælp til et projekt i Mali, er 58 % af aktiviteterne fra projektet stadig i gang. De landsbyer, hvor projektet var, er i dag tydeligt bedre rustet mod klima-forandringer og tørke, end andre landsbyer i området.
I 80’erne startede Røde Kors i samarbejde med Danida et projekt i Senegal, Burkina Faso og Mali med det mål at mindske ørkenspredning, og dermed sikre fremtidige generationer mod klima-forårsagede sultkatastrofer. Projektet hed ’Un Espoir dans le Desert’ (Et Håb i Ørkenen), og gik ud på at undervise børn og unge i at bevare og beskytte miljøet gennem bæredygtige opdyrkningsmetoder.
I Mali blev projektet og al økonomisk støtte fra Røde Kors stoppet i 1999, men i dag - 12 år efter - er størstedelen af de aktiviteter, der blev startet der, stadig i gang. Anne Mette Meyer var i november 2011 i Mali for at undersøge, hvordan forskellen er på de landsbyer, projektet var i, og dem, det ikke var i.
”Vi så tydeligt, at landsbyerne, hvor projektet var, er bemærkelsesværdigt grønnere end nabo-landsbyerne. Det er også bemærkelsesværdigt, hvor meget, folk i landsbyerne husker af projektet, og hvor stærkt Røde Kors stadig står i deres bevidsthed,” fortæller hun.
Bistader, fiskedamme og husdyr
Projektets aktiviteter var mange og forskellige og ikke kun indenfor landbrug. Røde Kors underviste også i havebrug, biavl, dambrug og husdyrhold. Aktiviteterne blev gennemført i fem landsbyer; Diambacourou, Fatoma, Soufouroulaye, Sirakoro og Kouna. Alle landsbyerne ligger i Mopti-regionen.
Generalsekretæren for Malis Røde Kors, Mamadou Traoré, er glad for, at rigtig mange af de små delprojekter fortsat hjælper landsbyerne i området – især i forbindelse med den tørkesituation, der er ved at udvikle sig i Sahel-bæltet:
“De landsbyer, projektet var i, har I dag en kapacitet til at brødføde sig selv, som de omkringliggende landsbyer ikke har. Det er virkelig en stor og betydelig forskel, det gør,” siger han.
Gode vaner
Grunden til at projektet er fortsat så længe efter, Røde Kors trak sig ud af det, er,
at enkelte personer i de forskellige landsbyer så mulighederne i de initiativer, der var blevet startet, for at forbedre livet for deres familier, venner og naboer i landsbyerne. De sørgede for, at aktiviteterne fortsatte. Det fortæller Anne Mette Meyer.
”Folk tog det til sig. De var overbeviste om, at aktiviteterne gjorde en forskel for dem selv, deres familier og naboer. De kunne se, det gavnede, så de fortsatte. Så blev aktiviteterne til en god vane. Derfor er gennemslagskraften og den positive påvirkning i dag tydelig og enorm,” siger hun og fortsætter:
”Derudover var aktiviteterne noget, folk kunne genkende. De tog udgangspunkt i det, de allerede gjorde og var derfor genkendeligt. Det var det, folk gjorde i forvejen, men lidt bedre og vigtigst af alt: Projektets aktiviteter var forankret i landsbyerne og baseret på de eksisterende strukturer.”
