Du kan også skrive eller ringe
Ring til os på 21 19 86 52 eller send os en mail på qnet@rodekors.dk. Vi sidder klar til at fortælle mere, så du kan beslutte, om det er noget for dig at være med i Qnet.
Har du boet på et krisecenter? Er du kommet ud af vold i en nær relation på en anden måde? Så kan du - og dine børn - få hjælp i Qnet. Det er Røde Kors’ netværk for kvinder med og uden børn. Her kan du få en fast, kvindelig frivillig, der kan støtte dig og være med i et trygt og hyggeligt fællesskab med spisning og aktiviteter for både voksne og børn.
Husk, du er ikke alene! Mere end 100.000 kvinder bliver hvert år udsat for partnervold i Danmark.
Folk er søde, stemningen tryg. Her kan du genfinde det overskud, du måske føler, du har mistet. Der kan komme mere ro på – både for dig og dine børn, hvis du er mor. 89% af kvinderne, der har været med i Qnet oplever, at de bliver en del af et fællesskab. Og 95% oplever, at Qnet har gjort dem bedre i stand til at ændre deres livssituation i en positiv retning.
Qnet er et trygt og hyggeligt netværk, hvor du kan møde andre kvinder, der har stået i situationer, der minder om din. Det samme gælder for de børn, der kommer med. Her er der ingen, der dømmer. Her bliver alle en del af et fællesskab med aktiviteter, fællesspisning, foredrag, leg, snak og hygge.
Er du mor, kan dine børn møde andre børn, som de kan lege med og hygge sig med. De kan deltage i børneaktiviteter, spille spil og komme med på udflugter. De kan få støtte fra frivillige voksne og være sammen med dig uden hverdagens stres. ”Mine børn, de nyder at komme her”, fortæller en mor, ”Det er simpelthen højdepunktet på måneden”.
Hvis du vil, kan du blive matchet med en kvindelig frivillig, som du kan mødes med 2-3 gange om måneden. Hun kan være den ven, der er god at snakke med. Hun kan hjælpe dig med praktiske ting, gå med dig til møder, gøre dig mere tryg og bakke dig op, når noget er svært. Har du børn, kan hun også være der for dem. Og hvis du ikke vil mødes fysisk, men hellere have en telefon-ven, kan du også få det.
Udfyld formularen, hvis du gerne vil have hjælp fra Qnet – eller blot høre mere.
Ring til os på 21 19 86 52 eller send os en mail på qnet@rodekors.dk. Vi sidder klar til at fortælle mere, så du kan beslutte, om det er noget for dig at være med i Qnet.