Samarbejdspartnere for kampagnen

Køb en pin og gør en mor stærk. Når du køber en pin, styrker du verdens sårbare mødre. Mødre investerer i fremtiden og sikrer udvikling. Sammen gør vi det lettere at være mor, der hvor det er sværest.

Det er ikke let at være mor. Og slet ikke når man ikke har midlerne til at sikre sine børn en fremtid. For få kvalificerede jordemødre og fødselshjælpere gør det risikabelt at føde. Mangel på rent vand og sanitet gør børnene syge, og dårlig adgang til land og kapital gør det svært at brødføde sin familie.  

Alligevel er det mødrene der gør den største forskel for deres familie og fremtiden. Sammenlignet med fædrene investerer de mere end dobbelt så meget i deres familie. De bruger mange timer om dagen på at hente vand, og de producerer 80 procent af fødevarerne. Mødrene skaber vækst og forandring.


Når du køber en pin, giver du verdens mødre en håndsrækning mod en bedre tilværelse. Røde Kors uddanner fødselshjælpere og giver kvinder viden om sikker graviditet. Vi hjælper kvinderne med at få deres børn vaccineret og uddeler myggenet. Vi sikrer rent vand og sanitet og hjælper kvinderne med at starte forretning.

Pin’en sælges fra den 26. april i samarbejde med:



Ud over kærlighed er viden og uddannelse noget af det bedste, man kan give sine børn.
Annette Heick, Ambassadør for Røde Kors' Mor til Mor-kampagne