Forsørgerbyrden

I udviklingslande producerer kvinden op til 80 procent af maden, men har ikke den samme adgang til kredit og land som mændene. I Røde Kors hjælper vi mødrene med at maksimere deres indkomst.

Nøgletal:

  • Produktiviteten i landbruget kan øges med op til 20 procent, hvis kvinderne får samme adgang til blandt andet såsæd og land som mændene
  • Studier viser, at når moderen styrer økonomien forbedres børnenes ernæring, og de vokser 17 procent mere, end hvis det var faderen, der styrede økonomien
  • Kvinder ejer kun 1 procent af verdens rigdom

I Røde Kors giver vi kvinderne ressourcerne til at få mest muligt ud af deres hårde arbejde. I mange udviklingslande er mødre ofte den primære forsørger, da manden er i militæret eller immigreret til byen for at finde arbejde. Selvom manden er der, er det alligevel ofte den største forsørgerbyrde, der hviler på kvinden.

I udviklingslande producerer kvinden op til 80 procent af maden, men har ikke den samme adgang til kredit og land som mændene.

I Røde Kors hjælper vi mødrene med at maksimere deres indkomst gennem undervisning i familieøkonomi, simpelt håndværk og indkomstskabende aktiviteter. Vi gør det, fordi vi ved, at mødrene reinvesterer dobbelt så meget af det de tjener i familien end mændene. Det øger udviklingen og bekæmper fattigdom.

Det er derfor også vigtigt at involvere mændene, således at de kan støtte kvinderne. I Røde Kors hjælper vi også fædrene til at hjælpe mødrene.

Afrikanske kvinder går i gennemsnit 6 kilometer for at hente vand og bærer ofte mere end 20 liter på hovedet. En brønd i landsbyen vil give kvinderne tid til at arbejde og tjene penge til familien. Forurenet vand og dårlig sanitet er skyld i millioner af dødsfald hvert år.
For hver 5 kroner, der bruges på at forbedre vand og sanitet i Afrika, genereres der 45 kroner i sparet tid, forøget produktivitet og reducerede sundhedsomkostninger.

Det gør Røde Kors:

  • Træner mødrene i familieøkonomi og husholdning
  • Laver indkomst skabende aktiviteter for de mest sårbare mødre
  • Træner mødrene i køkkenhavebrug, dyrkning af alternative afgrøder og konservering af fødevarer
  • Etablerer vandposter tæt på landsbyen
  • Sender mødre i skole for at give dem basale skrive- og regnefærdigheder
  • Giver start kapital til egen forretning, så mødrene kan tjene penge til at brødføde deres familier