Vil du hjælpe med at planlægge Røde Kors indsamlingen i Odense?

Hvis du har lyst til at hjælpe mennesker i Danmark og resten af verden, så mangler vi lige nu hjælpende hænder til at koordinere Røde Kors indsamlingen i Odense. 

Røde Kors indsamlingen rejser penge til Røde Kors’  arbejde for udsatte mennesker i Danmark og katastroferamte mennesker i verden. Indsamlingsdagen er også præget af glæden ved at gøre en forskel, engagement, sammenhold og samarbejde lokalt og nationalt. 

Opgaven går ud på at være med i planlægning, koordinering og udvikling af nye ideer til Røde Kors indsamlingen. For at være med på holdet kræver det kun, at du kan bruge 2-3 timer ugentligt fra august og frem til indsamlingsdagen d. 3 oktober 2021. 

Vi forventer ikke, at du har formelle kompetencer, men håber at du er klar på ansvar, og syntes det er sjovt at planlægge og koordinere. 

Røde Kors giver dig en grundig introduktion til opgaverne, og selvfølgelig solid støtte og opbakning fra resten af Røde Kors-indsamlingsteamet fra start til slut. Og så får du uden tvivl god erfaring, som du kan bruge på din videre færd og et endnu bredere netværk, ja måske endda nogle nye venner. 

Er du interesseret?
Så mangler du blot at bekræfte her: