Støtte til børn og unge
Når vi taler om sårbare grupper, er der især én gruppe, der er særligt udsat. Det er børnene!
Når far eller mor er i fængsel, går det særligt ud over børnene. Når familien må tage på flugt, er børnene særligt udsatte. Når der ingen er til at hjælpe med lektierne, kan hverdagen i skolen være hård. Og når familieøkonomien skranter, går børnene glip af de mange muligheder, vores samfund er rig på.
Derfor tager Røde Kors hånd om sårbare børn og unge i Danmark.
Vi hjælper børn med lektierne, vi hjælper børn med at blive bedre til at tackle hverdagen, når far eller mor sidder i fængsel, vi sender børn på ferielejre med Ungdommens Røde Kors, og vi arrangerer familielejre for at give forældre og børn positive fælles oplevelser.
I de seneste år har Danmark modtaget mange mindreårige flygtninge. De har ingen familie, venner eller et socialt netværk, de kan læne sig op ad for at klare hverdagen i deres nye liv.
Som frivillig i Røde Kors kan du hjælpe børn og unge til bedre at kunne klare udfordringerne i hverdagen - læs mere her
Ungdommens Røde Kors
På Ungdommens Røde Kors' hjemmeside www.urk.dk kan du læse mere om URK's aktiviteter for udsatte børn og unge.
