Røde Kors og asylarbejdet
Røde Kors har haft opgaven med at indkvartere asylansøgere siden 1984.
Læs om de enkelte asylcentre her
Når mennesker søger asyl og havner i et asylcenter, sker det på en ulykkelig baggrund. Vi ser det som en naturlig opgave at støtte og lindre asylansøgerne, så godt det kan lade sig gøre. Det er en omsættelse af Røde Kors-princippet om medmenneskelighed i praksis.
Vi forsøger løbende – blandt andet igennem daglig dialog med myndighederne og politiet – at påvirke udviklingen, så livet i asylcentrene kan foregå på en værdig og og acceptabel måde.
Røde Kors har en række konkrete anbefalinger til et bedre asylsystem, de kan læses her:
Anbefalinger til et bedre asylsystem
Asylafdelingen har ingen økonomiske interesser i asylarbejdet. Staten giver en årlig bevilling til driften af centrene, som er hundrede procent afhængig af antallet af asylansøgere. Asylafdelingens økonomi er helt adskilt fra Røde Kors´ andre aktiviteter.
