Samaritter

Giv førstehjælp – og gør en forskel som samarit
Sammen med 600 andre samaritter giver du førstehjælp til arrangementer landet over.  Du hjælper mennesker, der har brug for din hjælp med kompetencer og medmenneskelighed. Samaritterne er til stede ved mere end 1300 arrangementer om året, og udfører langt over 25.000 behandlinger.

  • Hvad skal jeg lave?
    Som samarit har du vagter ved fx fodboldkampe, sportsstævner, koncerter, festivaler og firmaarrangementer. Her sørger du for en hurtig og grundig førstehjælpsindsats sammen med dine kollegaer, hvis ulykken skulle ske. Fra plaster over forbinding af en forstuvet ankel til brug af en hjertestarter ved hjertestop – du kan din førstehjælp, kan afhjælpe skader og redde liv.
  • Hvad får jeg ud af det?
    Du får vores samariteruddannelse, et socialt netværk og oplever glæden ved at hjælpe andre. For at blive samarit, skal du inden have taget et førstehjælpskursus på 6 timer.
  • Hvor lang tid tager det?
    Engagement tager tid, men du bestemmer selv, hvor meget tid du vil bruge. En vagt kan vare fra få timer til hele weekender. Derudover træner du med andre samaritter fra din gruppe, så du hele tiden er opdateret og kan yde dit bedste.


Skriv til os

Spørgsmål?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om at være frivillig. Vi glæder os til at høre fra dig!
3525 9200
Førstehjælp for udsatte
Er du førstehjælpsinstruktør, og vil du undervise hjemløse, stofmisbrugere og gadeprostituerede kvinder i førstehjælp, kan du kontakte Line Lausted på:
Tlf. 3525 9381
lilau@rodekors.dk
Jeg lærer en masse fagligt som samarit, og det at være frivillig leder giver mig en masse erfaring, som jeg kan bruge både på arbejdsmarkedet og privat. Som samarit kommer man ud til både små og store arrangementer - fra et lille løb til en koncert med 80.000 mennesker - den variation kan jeg godt lide.
Jesper, Samarit, København