Familienetværket

Socialt udsatte familier har brug for din hjælp
Flere og flere familier i Danmark er trængte, ofte både økonomisk og socialt. Som frivillig i vores familienetværk er du med til at forbedre livet for familier, som har det svært. Sammen med andre frivillige støtter du forældrene med at genfinde fodfæstet, og skaber gode oplevelser for både børn og voksne.

  • Hvad skal jeg lave?
    Du er med til at afholde fælles arrangementer som fx en ugentlig madklub eller månedlige sammenkomster (som fx biograftur, skovtur eller ferielejr). Samtidig er der mulighed for, at du bliver kontaktperson for en familie, som du mødes med efter aftale og hjælper med at lytte og hjælpe i dagligdagens spørgsmål. Du skal være rummelig og empatisk. 
  • Hvad får jeg ud af det?
    Mange gode oplevelser sammen med børn og voksne i Røde Kors. Du vil opleve glæden ved at udføre meningsfyldt frivilligt arbejde og gøre en kæmpe forskel for socialt udsatte familier. Endelig bliver du en del af Røde Kors fællesskabet både lokalt og nationalt, og får mulighed for at deltage i kurser, temadage osv.
  • Hvor lang tid tager det?
    Som udgangspunkt 4 timer ugentligt, men der kan være forskel fra by til by.

    Skriv til os

Vil du være venskabsfamilie for en flygtningefamilie i Danmark? Læs mere om vores integrationsaktiviteter, og hvordan du kan hjælpe en flygtningefamilie godt på vej. 

Qnet: Støt en kvinde videre efter volden
Hjælp voldsramte kvinder ud af isolationen og videre i livet. Bliv en del af Qnet og gør en forskel for en voldsramt kvinde gennem nærvær og netværk.

  • Hvad skal jeg lave?
    Som frivillig i Qnet bliver du matchet med en voldsramt kvinde og støtter hende og evt. børn efter et ophold på et krisecenter. Det er fx gennem samtale, praktisk hjælp i den nye lejlighed, følgeskab til kommunen, en tur på café mm. Du er selv med til at skabe netværk og fællesskab med andre voldsramte kvinder gennem fx fællesspisning, en tur på museum, til Legoland eller ud i det grønne med madpakker.
  • Hvad får jeg ud af det?
    Du vil opleve det meningsfulde i at hjælpe en kvinde i en socialt udsatte livssituation videre i livet. Du vil blive del af et netværk af frivillige, kvinder og børn. Du bliver tilbudt relevante kurser, temadage og erfaringsudveksling.
  • Hvor lang tid tager det?
    Som udgangspunkt skal du som frivillig i Qnet kunne afsætte to timer om ugen– hvilke dage og hvornår, aftaler du med den kvinde, som du hjælper. Desuden er der behov for at afsætte nogle aftentimer en gang om måneden til et fællesarrangement. 

    Skriv til os
Spørgsmål?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om at være frivillig. Vi glæder os til at høre fra dig!
3525 9200