Tak, fordi du er interesseret i at hjælpe!
Uden ekstra hænder kan alle plejehjemsbeboerne ikke deltage, når Prideparaden starter ved Alléen 1 på Nørrebro, onsdag d. 16. august fra 13.30 til 16.30.
Derfor håber vi, at du har tid, lyst og mulighed for at skubbe en kørestol, så alle kan deltage i den festlige begivenhed, hvor vi ser frem til at fejre Pride med flag, musik, diverse mad og drikke, og intet mindre end et brag af et dragshow.
Der er lagt et spændende program for dagen, så vi håber, at du har lyst til at hjælpe plejehjemmets beboere med at deltage i arrangementet.
Efter du har tilmeldt dig nedenfor, vil du snarest muligt blive kontaktet af den aktivitetsansvarlige.