Fantastisk at du vil være med til at hjælpe de ukrainske flygtninge.
Som ny i Danmark er der mange ting, der er både ukendte og svære, og Røde Kors vil gerne bidrage til at gøre den første tid i Danmark nemmere.
Som frivillig hjælper du med praktiske ting som f.eks. kontakt med det offentlige Danmark, praktiske opgaver som flytning, kørsel eller introduktion til at bruge offentlig transport, tolkning og ledsagelse til f.eks. lægen. Du er også med at give nyankomne ukrainske flygtninge et socialt netværk, og igennem samvær og nærvær, skabe ro og tryghed.
Vi fortæller mere om de konkrete opgaver på informationsmødet, så du ved mere om, hvad du går ind til, inden du melder dig til en opgave. Vi er helt klar over, at det snart er tid for sommerferie. Du bestemmer naturligvis selv, hvornår du har tid tilovers også selvom det først er efter ferien.
Informationsmødet finder sted i De Frivilliges Hus/Stationen d. 22. juni kl. 17.00 – 19.00.