Fantastisk at du vil være med til at hjælpe flygtninge fra Ukraine i Ringkøbing.
Med caféen håber vi at skabe rammer, der giver mulighed for samvær, samtaler og en let omgangstone, hvor flygtningene får et hyggeligt pusterum.
Målgruppen vil primært være kvinder og børn, og i dialog med dem finder vi ud af, over tid, hvilke aktiviteter, der er brug for (fx sprogtræning). Men i første omgang, handler det om at skabe et rart og trygt sted at være.
Der vil især være brug for nogle frivillige, der kan tale ukrainsk eller russisk, og frivillige, der har lyst til at lave aktiviteter for børnene. Skriv gerne i kommentarfeltet, hvis du har særlige sprogkompetencer eller er god til at arbejde med børn. Men alle interesserede er meget velkomne.
På informationsmødet kan man blive klogere på Røde Kors’ arbejde med flygtninge, tanker bag caféen og hvordan det kommer til at foregå.
Informationsmødet finder sted mandag d. 2. maj kl. 17-18 i Røde Kors Huset, Østergade 22, 6950 Ringkøbing.
Skriv gerne i kommentarfeltet, om du har mulighed for at deltage i informationsmødet.