Fantastisk at du vil hjælpe med at tage imod flygtninge fra Ukraine i Tryghedszonen på Hovedbanegården. 

Som frivillig i Tryghedszonen forventer vi, at du:   

  • Har lyst til at støtte et fremmed menneske i en sårbar situation  
  • Er tolerant, anerkendende, omsorgsfuld og har menneskeligt overskud med god situationsfornemmelse  
  • Er imødekommende, positiv, nærværende og god til at kommunikere med alle slags mennesker – ikke alle taler engelsk, så der skal også kommunikeres via fagter og nærvær  
  • Er fleksibel og god til at organisere og også bidrage til praktiske opgaver som eksempelvis uddeling af mad, løbende oprydning på fællesområder etc.  
  • Er klar på at sætte dig ind i nyt og hjælpe, hvor der er behov  
  • Er moden og ansvarsfuld  

Tryghedszonen er åben 24 timer i døgnet og bemandet med seks frivillige i fire vagtperioder:   

  • 00:00 – 06:30 
  • 06:00 – 12:30 
  • 12:00 - 18:30 
  • 18:00 – 00:30 

Vi leder efter frivillige, der som udgangspunkt kan tage minimum en-to vagter om ugen, og gerne minimum 5-6 vagter om måneden. 

Hvis du har lyst til at være med, holder vi et informationsmøde, hvor vi fortæller mere om Tryghedszonen og vores arbejde. Informationsmødet finder sted på torsdag d. 21. april kl. 17-18:30.  

Du tilmelder dig informationsmødet via et link, du modtager i din kvitteringsmail.