Skønt, at du vil hjælpe, når vi afholder et arrangement for udsatte børnefamilier i Hvidovre!
Lokalafdelingen i Hvidovre Kommune har lagt et spændende program for dagen med forskellige aktiviteter, som både giver familierne en introduktion til kommunens tilbud og et afbræk fra hverdagen. Som parathjælper skal du være behjælpelig med opgaver af praktisk karakter, så de fysiske rammer er sat til en god og sjov dag.
Som frivillig ankommer du en time før familierne, så du kan være behjælpelig med at stille borde og stole frem, som ligeledes skal stilles tilbage igen. Dine væsentligste opgaver er altså at sørge for bordopstilling, borddækning og afrydning. Kulturhusets Restaurant Gaarden leverer nemlig en varm buffet, og de tager sig ligeledes af opvasken, når bordene er ryddet af, og servicen er kørt ud til køkkenet.
Adressen til Kulturhus Risbjerggaard er Hvidovrevej 241, 2630 Hvidovre, og tidsrummet, du skal hjælpe i, er 13:30-19:30, lørdag d. 26. August.
Hvis kroppen tillader, at du kan løfte rundt på stole og borde, kræver opgaven ikke andet end lysten til at skabe en god dag for udsatte børnefamilier. Hvis du vil og kan hjælpe, vil det glæde os at se dig.