Fantastisk at du vil være med til at hjælpe Røde Kors Odense med at tage hånd om flygtninge fra Ukraine.
Vi har brug for hjælp til forskellige opgaver. Vi har både brug for frivillige, der vil være ven til en flygtningefamilie og frivillige, der kan hjælpe med modtagelsen af flygtningene. Vi har brug for folk, der taler ukrainsk og/eller russisk og kan hjælpe med at tolke, og folk, der kan hjælpe med praktiske eller sociale opgaver.
Skriv gerne kort om dig selv i kommentarfeltet, om du fx har relevante sproglige kompetencer, baggrund inden for psykosocialt arbejde, har hænderne godt skruet på eller andet.
Vi holder et informationsmøde mandag den 11. april kl. 19 på Lind Hansens Vej 9, 5000 Odense C, hvor vi fortæller mere om de kommende indsatser. Vi vil sætte stor pris på, hvis du kan være med. Så kan vi møde hinanden og finde ud af, hvilke opgaver, du kan være med på.
Skriv venligst i kommentarfeltet, om du kan deltage. Har du ikke mulighed for at deltage, må du gerne skrive det – så kontakter vi dig.