Fantastisk at du vil være med til at hjælpe Røde Kors Herning med at tage hånd om flygtninge fra Ukraine. 

Vi har brug for hjælp til forskellige opgaver. Vi har både brug for frivillige, der vil være ven til en flygtningefamilie og frivillige, der kan hjælpe os med tøjshop (hvor vi udleverer tøj) og forskellige caféer, vi skal oprette. Vi har brug for folk, der taler ukrainsk og/eller russisk og folk, der har hænderne godt skruet på.  

Skriv gerne kort om dig selv i kommentarfeltet, om du fx har relevante sproglige kompetencer, håndværksmæssig baggrund eller er god til socialt- og relationsarbejde.  

Vi holder tre introduktionsmøder, hvor vi fortæller mere om de kommende indsatser. Vi vil sætte stor pris på, hvis du kan komme, så vi kan møde hinanden og finde ud af, hvilke opgaver du kan være med på.  

Introduktionsmøderne finder sted d. 8. april på Knudsvej 10, 7400 Herning. Møderne er hhv. kl. 10, kl. 13 og kl. 15.  

Skriv venligst i kommentarfeltet, hvilket af møderne, du kan deltage i.