Fantastisk - vi er meget glade for, at du vil være med!

Sprogcaféen skal danne en tryg ramme, hvor vi hjælper flygtninge og asylansøgere med at lære deres nye lokalsamfund at kende, og sikre, at de føler sig velkomne og hjulpet godt i gang i Danmark.

Caféen skal som udgangspunkt være åben én gang om ugen. På caféen kommer vi fx til at hjælpe med læsning af breve, sprogstøtte og lignende. Caféen åbner så snart vi har et frivilligt hold til at hjælpe😊 

Som frivillig i caféen skal du have lyst til at tale med andre mennesker og støtte op om dagligdags spørgsmål. Hvis du samtidig har lyst til at lære fra dig i eksempelvis dansk som andet sprog, eller er du god til at hjælpe med jobsøgning vil det være et stort plus.

Vi holder et informationsmøde torsdag d. 24. november, hvor du kan høre mere om caféen, de mennesker, vi skal hjælpe og hvilke opgaver, der bliver at tage fat på. 

Skriv gerne i kommentarfeltet, om du har mulighed for at deltage i informationsmødet.