Fantastisk!
Hvor er vi glade for, at du vil hjælpe med inspirationsmessen og være med til at forebygge ensomhed blandt ældre i København! Du kan læse mere om inspirationsmessen her.
På messen kan gæsterne møde over 70 forskellige foreninger, organisationer og aktiviteter, som alle hjælper pensionister og seniorer med en god tilværelse. Der vil være foredrag og workshops om overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelse og det gode, sunde og meningsfulde seniorliv. Vi forventer ca. 1700 deltagere og 200 udstillere på messen.
Vi har brug for hjælp til forberedelse dagen før inspirationsmessen samt til selve inspirationsmessen.
Dagen før: fredag d. 13. januar fra kl. 14-17:
Dagen før messen skal vi pakke ca. 1500 muleposer med program, vandflaske etc. til alle gæsterne. Vi har brug for ca. 10 parathjælpere, som sammen med Røde Kors Hovedstaden er friske på en hurtig og praktisk indsats. Vi når også at drikke en kop kaffe og spise lidt kage mens vi pakker. Denne opgave foregår også i Øksnehallen.
Selve inspirationsmessen: lørdag d. 14. januar fra kl. 9.30-17:
Til selve inspirationsmessen har vi brug for hjælp til:
• Klikker: Klikkerne står ved indgangen og tæller gæsterne med en håndholdt kliktæller.
• Velkomst: Som frivillig i velkomsten byder du gæsterne velkommen og guider dem mod garderoben og udstillerområdet.
• Garderoben: Her tager du imod gæsternes overtøj og giver dem et garderobenummer. Garderoben bemandes af 10 personer og en garderobe-leder.
• Muleposevelkomst: Når gæsterne har været i garderoben og afleveret deres tøj, tilbydes de en Røde Kors-mulepose med en flaske vand og dagens program. Din opgave er at udlevere muleposerne.
• Runner: Som runner løser man forefaldne opgaver, der opstår på dagen. Du skal være afklaret med ikke nødvendigvis at vide, hvad du bliver sat til.
Dagen starter med en fælles briefing og alle opgaver løses i hold af min. 2 personer.
Vi afholder et online informationsmøde for alle tilmeldte Parathjælpere torsdag den 5. januar kl. 17.00-18.00. Du modtager et link når du har tilmeldt dig.
Tryk på knappen nedenfor hvis du fortsat gerne vil være med. Så modtager du en kvitteringsemail samt et link til din endelige tilmelding.